eller hvis Enthusiastiske Vished om hans bifald sætter dem oven over
alle udvortes Anordninger og alle Menneskelige Midler til Forbedring.
Den store Pligt, som er anbefalet et hvert Menneske, der vil ind¬
rette sit Levnet efter Religionens Bud, er at arbeide paa: at det tilkom¬
mende maae gielde meere hos ham end det nærværende, at indtrykke i
sit Sind saa stærk en Overbeviisning om, hvor magtpaaliggende og
fornødent det er at adlyde den Guddommelige Villie, hvor vigtig den
Belønning er, som er lovet Dyden, hvor græselig en Straf der er truet
Lasterne, at denne Betragtning kand overvinde alle de Fristelser, som
timelig Haab eller Frygt kand legge i Veyen for ham: at den kand giø¬
re ham dygtig til at byde Trods saavel til Glæde som til Sorrig, at
hand kand engang vende Ryggen til Ærgierrigheds Tillokkelser, og en
anden gang trænge sig frem imod Elendigheds Truseler.
Det er ikke uden Aarsag, at Apostlerne forestille vor Fremgang igien¬
nem dette Liv under Billeder, som ere tagne af den Allarm og den Be¬
kymring, som er ved Krigen; Thi vi ere satte i saadan en Stand, at
næsten alt hvad der er omkring os, har sammensoret sig imod vor for¬
nemste Øyemerke og Nytte. Vi ere i Fare for alt det der kand bemæg¬
tige sig vore Tanker; alt det, som kand opvække hos os enten Sorrig
eller Glæde, sigter hen til at tilsperre vor Vey som leeder til Lyksalig¬
hed, og enten at vende os afsides derfra, eller at hindre og forsinke vor
Fremgang.
Vore Sandser, vore Begierligheder, vore Pasioner ere vore ret¬
mæssige og trofaste Veyvisere i de fleeste Ting, som angaae alleeneste
dette Liv, og derfor da vi hver Time behøve at spørge dem til Raads,
saa siunke vi efter Haanden ned til en blind Underdanighed, og en ind¬
groet Tilliid til dem. Enhver Føyelighed, som vi viise deres Anmod¬
ninger, befordrer den anden og efterfølgende Føyelighed, et hvert nyt
Trin til Fordærvelse skeer med mindre Striid end det forrige, og saale¬
des stige vi bestandigen og hastigen ned til et blot sandseligt Liv.
Sandserne have ikke alleneste denne Fordeel frem for Samvittig¬
heden, som fornødne Ting maae altid have over Ting, som vælges,
men de have ligeledes en Slags Hævd paa deres Side. Vi vare meget
før bange for Smerte, end vi frygtede for Skylden, og vi fandt Behag
i at føle Fornøyelse, førend vi vare mægtige til at indtages af Dyds
og Retfærdigheds Skiønhed. Herhos maae det erindres, at denne
Bb2
Magt,
