3 Deele af Loven, for en ivrig og arbeydsom Lydighed. Der udkræves
Tid, Sted og Person, førend J har Leylighed til at sætte en moralsk Dyd
i Verk. Vi have derfor (siger hand) giort vore Pligters Kreds viide¬
re, og giort mange Ting, som ere i sig selv ligegyldige, til en Part
af vor Religion, paa det vi maae have fleere Leyligheder til at vise vor
Kierlighed til GUD, og i alle vort Levnets Omstændigheder at giøre no¬
o get for at behage ham.
Mr. St. Evremont har søgt at besmykke den Romersk=Catholske
Religions Overtroe med ligesaadant Forsvar, naar hand foretager sig
at betragte Papisternes og Calvinisternes uliige Aand, i henseende til de
store Poster, hvori de ere uenige; hand fortæller os, at hiine drives af
Kierlighed, og disse af Frygt; og at i deres udvortes Guds=Dyrkelses
Maade synes de første særdeles omhyggelige for at giøre alt hvad der
mueligen kand behage det Høyeste Væsen, og de andre at holde sig fra
alt det, som mueligen kand misbage ham.
Men ueagtet denne skinnende Aarsag, hvormed Jøder og Papister,
enhver for sig, vilde undskylde deres Overtroiske Ceremonier, saa bliver
det dog vist, at der er noget i dem, som er baade skadeligt for Menneske¬
ne, og som forderver Religionen; thi naar saadanne overflødige Cere¬
monier paalegges Menneskene som høyfornødne Pligter, da bliver Reli¬
gionen derved meere tung og besværlig end den er i sin egen Natur; Men¬
neskene blive forledte til mange Efterladenheds Synder, som de ellers ik¬
ke kunde blive skyldige i, og den gemeene Mands Sind fæstes til saadan¬
ne Skygger og ubetydelige Pligter, i stedet for at efterkomme de vigtigere
og meere magtpaaliggende Bud i Loven.
Denne nidkiære og flittige Lydighed kommer dog vel til pas i denne
store Post, som forhen er anbefalet os; thi dersom, i stedet for at fore¬
skrive os selv ligegyldige Gierninger som Pligter, vi føye en god Hensigt
til alle vore meest ligegyldige Gierninger, saa giøre vi vort Væsen og Liv
selv til en bestandig Lydigheds Øvelse, vi drage en ævig Fordeel af vore
Forlystelser og Tiidsfordriv, og behage ham, som vi ere skabte til at be¬
hage, i alle vort Levnets forekommende Omstændigheder.
Det er denne fortræflige Sinds Beskaffenhed, denne hellige Tienst¬
villighed (om det maae tillades mig at kalde den saa) som anbefales
os af Apostelen, i det ugemeene Bud, hvor hand formaner os til at have
Guds Ære for Øyne, enten vi æde eller drikke, eller hvad vi giøre.
D¬
