Jeg har længe kiendt en Person af dette Sindelaug, som fornøye¬
de sig i hans Lyksaligheds Drøm, med mindre Skade for sig selv, end
deslige indbildte Ønsker gemeenligen foraarsage; hand indrettede sin
Plan med saadan Kunst, at hans Haab stød i fuld Blomster i tre
Parter af Aaret, og i den fierde aldrig gandske visnede. Mange vil¬
de maae skee længes efter at lære, ved hvad Midler hand forskaffede sig
selv for saa læt Kiøb en saa bestandig Fornøyelse. Hand naaede den
alleneste derved, at hand ideligen øvede sig i at udsætte sit Haab om
Befrielse for all hans Bekymring til næstkommende Foraar. Vare
hans Sager komne i Uorden, da kunde hand sætte dem i lave i For¬
aaret; blev der nogen Anordning foreskrevet ham, da var Foraaret den
beqvemmeste Tiid til at sætte den i Verk; vare de Ting, som hand be¬
høvede, i høy Priis, da vilde de til Foraaret falde og blive bedre Kiøb.
Foraaret kom vel meget ofte, uden nogen af disse Viikninger;
men hand var altid vis paa, at det tilkommende vilde blive ham meere
gunstigt, og blev aldrig overbeviist om at det nærværende Foraar vilde
slaae ham feyl, førend midt om Sommeren; thi hand talede altid om
Foraaret, som tilkommende, indtil det var forbi, og naar det var en¬
gang forbi, saa maatte jo enhver tilstaae ham, at det var tilkommende.
Ved lang Omgængelse med denne Mand er jeg, maaskee, i no¬
gen Grad bragt til at føle den samme umaadelige Behag i denne
fornøyelige Tiids Betragtning; men jeg har derhos den Fornøyelse at
finde mange, som det ikke kand være nogen Skam at ligne, der ere be¬
fængte med den samme Enthustastiske Grille; thi jeg troer, der er nep¬
pe nogen navnkundig Poet, som jo har efterladt sig noget Vidnesbyrd
om hans inderlige Lyst til Foraarets Blomster, dets behagelige Vinde
og qviddrende Sangere. Ey heller har den overflødigste Jndbilding
været mægtig for at beskrive den gyldene Alders Behagelighed og Lyk¬
salighed, uden at give et stedsevarende Foraar, som den høyeste Be¬
lønning for en u-besmittet Uskyldighed.
Der er visseligen noget u-udsigeligen behageligt i Verdens aarlige
Fornyelse, naar Naturen paa nye fremlegger sine Liggendefæ. Vin¬
terens Kuld og Mørkhed, den nøgne Heslighed som vanhelder alle Ting,
hvor¬
