Disse, som ere ved deres Sorg og Græmmelse gjordte udygtige
til at finde Behag i Naturens Beskuelse og Betragtning, maae meget
beqvemmeligen søge saadanne Forlystelser, all den stund de ere uskyldi¬
ge, som stærkt angribe deres Agtsomhed; og de, som ved Frygt for
nogen tilkommende Modgang og Elendighed ere ligesom fængslede i Be¬
drøvelses Lænker, maae stræbe efter at forekomme Faren.
Mine Betragtninger skal, ved denne Leylighed, alleeneste vende
sig til dem, som ere sig selv til Byrde, fordi dem fattes Materie til
Eftertanke, og for hvilke Naturens store Bog er lagt aaben, uden at
give dem enten Fornøyelse eller Underviisning, fordi de aldrig lærte at
læse dens Caracterer.
En Fransk Skribent har sagt, at meget faa Mennesker for¬
staae ret at spatsere; men hvor sælsomt dette Foregivende end synes,
saa er det dog gandske sandt, at meget faa Mennesker forstaae ret at
spatsere, og derved at forestille sig nogen anden Fornøyelse, end det sam¬
me Sælskab vilde have forskaffet dem i alle andre Omstændigheder.
Der ere Dyyr, som laane deres Farve af de nærmeste Legemer,
og følgeligen forandre deres Farve saa ofte de forandre deres Plads.
Paa samme Maade bør et hvert Menneske stræbe at drage hans Be¬
tragtninger af de Ting, som ere omkring ham; thi det er jo aldeles
forgæves at hand forandrer sit Sted, dersom hans Agtsomhed bliver
bestandigen fæstet paa en og den samme Ting. Sindet bør holdes
aabent for enhver ny Forestilling, og være saa vidt befriet for at be¬
herskes af nogen særdeles Tanke, at det kand være skikket til at beqvem¬
me sig efter forekommende Leyligheder, og at overveye enhver Ting,
som fremstiller sig til nærværende Betragtning.
Et Menneske, som er kommet i Vane med at anvende enhver ny
forekommende Ting til hans Tiidsfordriv og Fornøyelse, finder i Na¬
turens Virkninger et u-udtømmeligt Forraad af Materier, hvori hand
kand skaffe sig selv nok at bestille, uden nogen Anfægtning af Misun¬
delse eller Avind; hvilke Feyl, maae skee, fiælden gandske undgaaes
