af dem, hvis Forstand og Skiønsomhed oves meget i Konstens Arbey¬
de. Hand har altid en vis Hensigt til at udfinde ny Aarsager til at
tilbede Verdens Herre og Skaber, og et formodentligt Haab om at
udgrandske noget som maae blive andre til Gavn, eller ham selv til
Fordeel. Det er ikke at tvile om, at mange Planter og Dyyr have
Egenskaber, som maatte være til stor Nytte, til hvis Kundskab der ud¬
kræves ikke megen Skarpsindighed og Randsagning, eller møysommelig
Studering, men alleeneste jævnlige Forsøg, og nøye Agtsomhed. Hvad
Chymisterne sige om deres Øyesteen Mercurius, er maae skee sandt
om et hvert Legeme i den gandske Skabelse, at dersom tusende Liv skul¬
de anvendes derpaa, saa vilde mand dog ikke udfinde alle dets Egen¬
skaber.
Det er fornødent at Menneskene maae være adskillige i deres Lyst
og Smag, efterdi Livet forskaffer og udkræver saa mangfoldige Slags
Forretninger, og derfor er det hverken at haabe eller begiære, at et
heelt Folk skulde være Naturkyndige, men det er visseligen ikke utienligt,
at anviise dem ny Tiidsfordriv og Fornøyelse, som vansmægte i Hel¬
bred og ere misfornøyede i Overflødighed, fordi dem fattes en Forly¬
stelses Kilde, der ikke saa lætteligen kand udtømmes; og at fortælle de
mangfoldige af begge Kiøn, for hvilke enhver ny Dag er en Byrde,
at der ere mange rare Ting, som de endnu ikke have seet.
Den som udviider sin Nysgierrighed efter Naturens Gierninger,
hand aabner sig, beviisligen, des fleere Veye og Indgange til Lyksa¬
lighed; og derfor maae den yngre Deel af mine Læsere, som jeg til¬
skriver denne Foraars Betragtning, undskylde mig fordi jeg formaner
dem til at benytte sig baade af Aarets og Livets Foraar; at forhverve
sig, imedens deres Sind endnu kand indprentes ny billeder, en Lyst
til uskyldige Fornøyelser og en Begiærlighed efter nyttig Kundskab; og
at erindre sig, at et tørt og forbrændt Foraar giør en gold Høst, og
at Vaar=Blomsterne, hvor deylige og yndige de end maae være, ere
dog alleeneste af Naturen bestemte som Forberedelser til Høstens
Frugter.
Ee3
Dg
