Alt hvad behageligt Naturen kand fremviise
Mig en Opmuntring er, dets Skaber selv at priise;
Hver Fugl, hvert Creatur, hvert Blad og Blomster med,
Udsiunge enigen, at du er Kierlighed.
Min GUD! din Kierligheds og Skiønheds Glands antænde
Min Siæl i Kierlighed; dens Lue ævig brænde,
At jeg dig dagligen Tak=Offer bringe kand,
Saa ofte som jeg seer Naturens Skiønhed an.
Min Herre,
t Hierte er saa opfyldt med taknemmelige Tanker, formedelst nog¬
d18. le Velgierninger, som nyligen ere mig beviiste, at jeg maae ud¬
bede mig den Tilladelse af Eder, at yttre dem skriftligen i et af Eders
Blade, saasom jeg formoder at min tvungne Taushed derved vil finde
nogen Lættelse. Min ædelmodige Velgiører vil ikke taale at jeg
taler til ham om nogen Erkiendtlighed, men begegner mig altid
ligesom hand var mig storligen forpligtet, og beviiser mig saa stor Høy¬
agtelse, som ikke kand ventes af en, der er saa meget min Overmand
i Riigdom, i Alder og Forstand. Hand lader sig forlyde med, at jeg
har en vis Ret til hans Gunst, formedelst nogen god Egenskab, som
hans besynderlige Bevaagenhed har fundet hos mig; men dette er allee¬
neste et artigt Paafund, for at formindske den Smerte, som et ærekiært
Gemyt føler, naar det maae tage imod Velgierninger, som det ikke
seer mueligt at giengiælde.
En Gave bliver dobbelt saa stor, naar den gives paa saadan en
nydelig og fiin Maade; men det som giver den en u-sigelig Værdi hos
mig, er at den kommer fra den Mand, som jeg agter høyest i Verden.
Den behager mig vel, saasom den forøger min Velstand og Beqvem¬
melighed; men naar jeg betragter den som en Prøve af den gode Mands
Venskab, da bliver jeg overvældet og henrykt af Glæde. Jeg betragter
den
