den som en Beyler bettagter en Gave af sin Kiæreste, og seer ikke læn¬
gere paa Gaven, men paa Haanden som gav den. Thi mit Venskab
er saa aldeles u-egennyttigt, at det øfte græmmer mig, naar jeg betæn¬
ker, at det skulde være ham til Bekostning; ja jeg kand, i visse melan¬
kolske Timer, ikke bare mig for at giøre hans Ædelmodighed den Uret,
g frygte for at hans Venskab derved skulde kolnes, og at den sidste
Gunst maatte blive som en Slags Siæle=Gave af et uddøende Venskab.
Jeg tilstaaer at denne Frogt synes meget ugrundet og ubillig; men
maae tilgive mig den, som een der eyer en stor Skat, og bliver
bange for Skyggen af den længstfraværende Fare,
Efterdi jeg har saa viidt aabnet mit Hierte for Eder, saa vil jeg
ikke skiule den hemmelige Fornøyelse jeg føler deri, at jeg veed, min
Vens Godhed vil ikke blive u-belønnet. Jeg glæder mig ved den Tanke, at
den Almægtiges Forsyyn har tilstrækkelige Velsignelser i Forraad til ham,
og vil visseligen betale min Gield, omendskiønt jeg ikke skal blive det lyk¬
salige Instrument til at giøre det,
Dog skal jeg aldrig forsømme at viise min Taknemmelighed ved alt
hvad der er i min Magt. Det skal være mit Levnets Hoved=Forret¬
ning at takke ham; og skal agte (næst ham) disse for mine beste Ven¬
ner, som giøre mig den største Bistand i denne gode Gierning.
anseer det for en liden Prøve af min Taknemmelighed, at lade dette
Brev trykke, og den Gunst, som J her udi beviiser mig, skal storligen
forpligte Eders ydmyge Tiener.
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2z.
