vundet sin Vrede, er dog ikke mægtig til at stride imod Hovmod, og
forfølger Fortørnelser til den yderste Hævn, paa det hand skal ikke
ydermeere forhaanes af en Fiendes Stolthed og Triumph.
Men visseligen kunde intet Bud bedre sømme ham, ved hvis Fød¬
sel der blev udraabt Fred paa Jorden. Thi hvad vilde snarere op¬
hæve all Orden i det Menneskelige Samqvem, og vanhelde Livet med
Vold og Ødeleggelse, end om et hvert Menneske havde Tilladelse at
dømme i sin egen Sag, og selv at tildeele sig Erstatning, og sin Mod¬
stander Straf, for den Uret, som hand indbilder sig at have liidt.
Det er vanskeligt for et Menneske af den strengeste Retfærdighed,
at være u=partiisk, og at ikke holde formeget med sig selv, end og naar
hans Sind er allerroligst til stille Betragtninger. Et hvert Menneske
ønsker at nyde det Fortrin og den Anseelse, som tusende andre ønske paa
samme Tiid, og end, i deres egen Mening, med bedre Ret. Den
som derfor, naar hans Fornuft virker i sin fulde Kraft, kand saaledes,
ved hans blotte Egen=Kierligheds Overmagt, agte sig ypperligere end
hans Med=Creature, er meget uventeligen skikket til at dømme billigen,
naar hans Passioner ere oprørte ved nogen tilføyet Uret, og hans Agt¬
somhed gandske indtaget af Smerte, Fordeel eller Fare. Enhver som
tilegner sig Ret til Hævn, viiser hvor lidet hand er skikket til at dømme
om sin egen Ret, efterdi hand visseligen fodrer det, som hand vilde
tænke usømmeligt at bevilge en anden.
Jntet er meere klart, end at en maae dog omsider beqvemme sig
til at tilgive, hvor forurettet, eller hvor opirret hand end kand have væ¬
ret. Thi det kand aldrig haabes, at den, som først begaaer en Uret,
vil være fornøyet med den Straf, som den forurettede udkræver; den
samme stolte Foragt og hæftige Begierlighed, som driver til en uretfær¬
dig Gierning, vil end stærkere skynde til at forsvare den; og Hævngier¬
righed kand aldrig saa nøye afpasse Straffen efter Forseelsen, at der jo
vil blive et Overskud af Hævn, hvilket end og den, som fordømmer sin
første Gierning, vil tænke sig berettiget til at giengielde. Hvad andet
kand da flyde heraf, end en bestandigen tiltagende Forbittrelse og Had,
et u-udslukkeligt Fiendskab, en u-ophørlig Tilføyelse af Skade og Ulykke,
