ning, at lade andres Meening regi
re vort Vall, eller blive Mester over
vore egne Beflutninger, det er at beqvemme sig villigen til det nedrigste
og skammeligste Slaverie, og at overgive sin Ret til at regiere sit eget
Levnet.
Den høyeste Ypperlighed, som den menneskelige Natur kand kom¬
me til, er en bestandig og fastbesluttet Stræben efter Dyd, uden Hensigt
til nærværende Fare eller Fordeel; at mand stedse indretter alle sine Gier¬
ninger efter den guddommelige Villie; at mand bestandigen vænner sig
til at følge den ævigvarende Retfærdighed; og at mand ideligen opløf¬
ter sin Fornufts Øyne til at betragte den Belønning, som Bestandighed,
allene kand nyde. Men den Hovmod, som findes hos mange, der for¬
driste sig til at prale af ædelmodige Tanker, og af hvilken de lade sig
foreskrive deres Leve=Regler og Forhold, den har intet ædlere Øyemaal
end at faae bifald af Mennesker, af Creature, hvis Overmagt vi ere ikke
forpligtede til at erkiende, og hvilke, naar vi have med yderste Fliid
stræbt at behage dem, kand ikke give os nogen vigtig eller vedvarende
Belønning; af Creature, som vankundigen dømme om det de ikke for¬
staae, eller med Partiiskhed beslutte hvad de aldrig have undersøgt;
og hvis Dom er derfor af ingen Kraft, førend den er bleven stadfæstet
af vor egen Samvittighed.
Den som kand fornedre sig til at kiøbe saadanne Dømmeres Med¬
hold med sin Uskyldigheds Forliis; den som kand finde saadan Behag
i deslige Berømmelser, at hand lader sin Agtsomhed drages fra den
høyeste Herres befalinger, hand har liden Aarsag til at ønske sig selv
til Lykke med et høyt og ædelt Sind, naar hand engang bliver opvakt
til alvorlig Eftertanke, da maae hand blive foragtelig i hans egne Øy¬
ne, og skiule sig af Skamfuldhed, saa ofte hand erindrer hans Feyg¬
hed og Daarlighed.
Af den som haaber at faae Forladelse, udkræves det uforbigænge¬
ligen at hand skal forlade. Det er derfor til Overflod at bruge andre
Motiver. Ævigheden beroer paa denne store Pligt, og for den, som
efterlader at øve samme, er Barmhiertigheds Throne tilsperret, og Ver¬
dens Frelser født forgæves.
