Den un
Pige.
Bn ung Karl, ved sin gode Ven,
En brav Mands Datter lod begiære.
en Gamle, som saa tiligen
it Barn ey vilde give hen,
Dog høystfornøyet blev ved den beviiste Ære,
og bad den Fremmede særdeles høfligen
At blive, og hans Giæst at være.
Endskiønt nu Faderen sig ikke mærke lød,
Hans Datter snarligen den Handel dog forstod.
Hun slutter saa: hvordan? det noget maae betyde,
At mand den Fremmede saa strax til Bords vil byde;
Hvad er hans Ærende? jeg det ey vide maae;
forgæves hand dog ey for mig sig bukker saa;
Mon hans Besøgelse ey skulde mig angaae?
en Fremmede har Haab, det skal endnu gaae an,
Ved et Glas Viin derfor et nyt Forsøg vil giøre.
Og for sin Ven et Ord fremføre.
Min Herre, svarede den gode gamle Mand,
Jeg beder dog, J tænker ikke,
At jeg mod eder er for haard;
Mit Barn sig ey endnu til Ægteskab kand skikke,
Hun er for ung, hun er kun fjorten Aar.
a hand saa talede, kom Fikke selv dertil
Med en Ræt Mad, som hun paa Bordet sætte vil.
Hvad? raabte hun, Papa, hand tager feyl i Tiden,
Skal jeg kun være fjorten Aar?
Det er jo alt syv Uger siden
At i det femtende jeg gaaer.
Lod
