forsømme mine Formaninger,
Og tag eder vare for at foragte
hvorpaa vil beroe, ikke alleneste at J kand giøre en god Figur i Verden,
men og eders egen virkelige Lyksalighed, saavelsom og den Persons, der
bør være eder allerkiærest.
Jeg maae derfor begiære, at J for det første er meget seen til at
forandre eders tugtige Jomfruelige Opførsel: det er sædvanligt hos un¬
ge Koner, førend de have været giftede i mange Uger, at antage et
frækt og dristigt Væsen i deres Miiner og Tale =Maader; ret ligesom
de havde i Sinde at give tilkiende i alle Sælskaber, at de ere nu ikke
længer Piger, og følgeligen, at deres gandske Forhold, førend de fik en
Mand, var en Tvang for deres Natur: da derimod, ifald fornuftige
Mænds Stemmer bleve samlede, de allerfleeste vilde falde paa de Fruen¬
timmers Side, som, efter deres Giftermaal, heller beflitte sig paa en
dobbelt saa stor Tugtighed og Jndgetogenhed.
Jeg maae iligemaade alvorligen advare eder, at J ikke udviiser
den mindste Grad af hæftig Kierlighed imod eders Mand, naar nogen
seer derpaa, hvem det og er; end ikke i Nærværelsen af eders nærmeste
Paarørende, ja af eders Cammer=Piger selv. Denne Opførsel er saa
overmaade forhadt og væmmelig for alle dem, som enten have Leve¬
maade, eller sund Fornuft, at de give tvende meget ubebagelige Aar¬
sager dertil; den eene er grov Hyklerie, og den anden har for slemt et
Navn til at nævnes. Dersom der endeligen skal giøres nogen Forskiæl,
da er eders Mand den ringeste Person i Sælskabet, enten det er hiem¬
me eller ude; og enhver Herre, som er nærværende, har en bedre Ret til
at begegnes af eder med alle Høfligheds og Æres-Tegn. Skiul eders
Høyagtelse og Kierlighed i eders eget Bryst, og spar eders kierlige Mii¬
ner og Ord til eders eenlige Timer, hvilke ere saa mange i de fire og
tiuge, at de vil give eder Tiid nok til at udviise den høyeste Kierlighed,
som nogensinde er beskrevet i nogen Fransk Roman.
Ved denne Post skulde jeg fremdeles advare eder, at J forholder
eder ikke, som disse Fruentimmer, der anstille sig meget urolige og mis¬
fornøyede, saa længe deres Mænd ere ude; de springe op hver gang
det banker paa Dørren, og ringe uophørligen efter deres Tienestefolk,
