Jmule, enten Mid¬
piif
at de skal lukke Herren ind; de vil ikke
dag eller Aften, dersom det hænder sig at deres Mand bliver ude;
tage imod ham, ved hans Hiemkomst, med saadan en Miskmask af
Skænden og Loggren, og Fritten hvor hand har været; at en Skæn¬
degiæst fra Fisker=Torvet vilde være et bedre og behageligere Sælskab.
Af den samme Suurdey ere disse Koner, hvilke, naar deres Mænd
ere reyste nogensteds hen, maae have et Brev hver Post=Dag, ellers
faae de Anstød af Moderen eller andre Sygdomme; og de maae fast¬
sætte en vis Dag, naar de vil komme igien, uden at bevilge dem no¬
gen længere Tiid, i fald Forretninger, Sygdom, eller Veyrliget, el¬
ler andre Hændelser skulde udkræve det. Herom kand jeg allenee
ste sige, at jeg har mærket, at disse Koner, som ere færdige til at giøre
den største Bulder ved slige Leyligheder, vilde rundeligen have betalt et
Bud, som bragte dem den Tidende, at deres Mænd havde brækket
deres Hals i tu paa Veyen.
J vil maae skee fortørnes over, at jeg raader eder til at lade lidet
falde af den hæftige Lyst til smukke Klæder, der er saa herskende i eders
Kiøn. Det er noget haardt, at vores Kiøn, for hvis skyld J bære dem,
er ikke antaget at være paa Raad med eder; Jeg kand vove at forsikkre
eder, at vi altid vil afslaae 20 Rdlr. paa Alen af en Brocade, dersom
Fruentimmerne vil kun gotgiøre det med et anstændigt Tillæg af Omhyg¬
gelighed for deres Personers Reenlighed og Tækkelighed; Thi det er ikke
umueligt at være meget prægtigen klædt, og tillige meget skidenfærdig.
Jeg vil alleeneste, ved en saa nydelig Materie, anføre hvad en kortvillig
Herre sagde, angaaende et taabeligt Fruentimmer af høy Stand, at in¬
tet kunde giøre hende taalelig i Sælskab, uden at skiære hendes Hoved
af; thi hans Øren bleve besværede ved hendes Tunge, og hans Næse
ved hendes Haar og Tænder.
Hvad Sælskab angaaer, der er en Post af saa stor Vigtighed som
nogen anden, da, ifald eders almindelige Bekiendtskab er iblant Fruen¬
timmer, som ere eders Liige= eller Overmænd, all den stund de have in¬
tet af det som almindeligen kaldes et ondt Rygte, saa tænker J, at J er
gandske sikker; og dette vil, efter Verdens Talemaade, agtes for got
