indeli
rden
retning, og E¬
færd, beroede
hvoraf eders Fiskebeens=Skiørt var gjort. Som de Geistlige sige,
nogle Mennesker giøre sig meere Umag for at blive fordømte, end det vilde ko¬
ste dem at blive salige, saa anvender eders Kiøn meere Eftertanke, Hu¬
kommelse og Fliid paa at blive Daarer, end der kunde være nok til at
giøre dem viise og nyttige. Naar jeg overveyer dette, saa kand jeg ikke
forestille mig at J ere,
Jeg vilde at J skulde ansee Stats pg Prydelser som en fornøden
Daarlighed, hvilket alle Store Fruentimmer have gjort, som jeg no¬
gensinde har kiendt. Jeg forlanger ikke at J skal være ude af Moden,
men at J skal være den sidste og den mindste deri; Jeg venter at J vil
klæde eder een Grad ringere end J har Ævne til; og jeg vilde ønske,
at J, i eders eget Hierte, maae have den yderste Foragt for al den An¬
seelse og Værdighed, som et smukkere Skiørt kand give eder; efterdi
det vil hverken giøre eder riigere, smukkere, yngre, frommere, dydigere
eller viisere, end om det hengte paa en Stage.
Dersom J er i Sælskab med lærde Mænd, omendskiønt de skulde
falde paa at tale om Konster og Videnskaber, som overgaae eders B¬
greb, saa vil J dog høste meere Nytte af at høre paa dem, end af all
eders eget Kiøns Hvishvas og Sladder; Men dersom de ere Mænd der
forstaae at leve, saavel som de ere lærde, da vil de siælden føre nogen
Materie paa Banen, som J bør ikke være en Tilhører ved, og med Ti
den selv tale med udi. Dersom de tale om de adskillige Europæiske Ri¬
gers Sæder og Skikke: om Reyser til langtfraliggende Folk: om deres
eget Lands Tilstand, eller om de Grækers og Romeres Store Mænd og
Bedrifter: dersom de give deres Betænkning over Engelske og Franske
Skribentere, enten i Vers eller løs Stiil; eller om Dydernes og La¬
sternes Natur og Grændser; da er det en Skam for et Engelsk Fruen¬
timmer, om hun ikke finder Behag i saadan Samtale, om hun ikke
forbedres derved, og stræber ved Læsning og Underviisning at tage
Deel i deslige Tidsfordriv, heller end vende sig derfra, som det sæd¬
