at være bange for deres egen
og velanstændig Egenskab hos dem selt
Skygge; at skrige i en stor Baad eller Færge, naar Væiret er aller¬
meest stille, eller i en Vogn paa en jævn Vey: at løbe for en Koe, der
er hundrede alen langt fra dem; at falde i Afmagt over at see en Ed¬
derkop, en Øretvist eller en Frøe. J det mindste, dersom Feyghed er
et Tegn til Grumhed, (som det almindeligen holdes for,) da kand jeg
neppe tænke, at den er saa ønskelig en Egenskab, at nogen bør agte den
værd at forøge ved Affectation.
Og saasom de samme Dyder ere lige anstændige for begge Kiøn,
saa er der ingen Egenskab, hvorved Fruentimmer stræbe at skille sig fra
Mandfolk, ved hvilken de jo ere just saa meget verre, undtagen denne
eneste, Jndgetogenhed; hvilken dog, saaledes som J almindeligen ud¬
vise den, er intet andet end Affectation eller Hyklerie. Thi saasom J
kand ikke være for meget koldsindige og alvorlige imod disse af vort Kiøn,
som understaae sig at tage usømmelige Friheder i eders Nærværelse, saa
bør I derimod være gandske utvungne, naar J ere i Sælskab med vel¬
fortiente Mænd, paa hvis Beskeedenhed og Fornuft J have haft til¬
strækkelige Prøver.
Der fattes aldrig i denne Bye en Art af frække, storpralende og
mundkaade Fruentimmer, hvis Gaver blive iblant Spradebasser antag
ne for Kløgtighed og artige Jndfald; deres Fortræflighed bestaaer i
grove anstødelige Talemaader, og det som de kalde at stoppe Mun¬
den paa en Mand. Dersom det hænder sig, at en Mands=Person
i deres Sælskab har en Plæt i hans Herkomst eller Person: dersom
noget Vanheld er vederfaret hans Familie, eller ham selv, som hand
er skamfuld over, da vil de gandske vist give ham grove Streeger der¬
af, uden nogen given Aarsag. Jeg vilde heller raade eder til at giøre
Bekiendtskab med en gemeen Skiøge, end med saadanne Vovehalse
som disse. Jeg har ofte tænkt, at ingen Mand er forpligtet til at holde
saadanne Creature for at være Fruentimmer; men at begegne dem lige¬
som uforskammede Skelmer, der ere forklædte i Fruentimmer=Klæder,
hvilke mand bør klæde af og sparke ned ad Trappen.
