Jmens de talede herom,
De tlen kønstigeniudbuggrk Støtte kom, .
hvllken forestillet bliver,
Hvorledes Heteules en Løversønderriver.
Det seer dui sagde da den taabelige Mand,
At du din Stytke ey mod os berømme kand.
Men Løven hidsigen den Daare igiendriver,
g paa sligt Pralerie det Svar med føye giper;
Dersom vor Løve=Art var saa, som eders er,
Billedhugger Kunsten drevet,
Da skulde du vet see, hvor mange Mennesker
Vi Løver have sønderrevet.
Hvorpaa hand i Forbittrelse
Paa Manden selv sin Styrke øvede.
eg kand derfor ikke være denne falskeligen foregivne Fordervelse
hos Qvindekiønnet, som giør Ægte=Standen saa forhadt hos vore Ti¬
ders Libertiner; men et vrangt Begreb om det de kalde Frihed, hvilket
i deres Munde siger intet andet end en selvtaget Egenraadighed til at
overtræde de Guddommelige og Menneskelige Love. Disse Friheds Mar¬
tyrer burde betænke, hvilke smaa og foragtelige Creature de vilde synes
i en Hustrues Øyne, der besad saa fuldkommen en Forstand og Dyd,
som de udkræve. Det kand derfor passe sig paa dem, hvad Marqvis af
Hallifax siger i hans Fruentimmers Ny=Aars=Gave angaaende de
Feyl og Laster, som kunde findes hos en Ægtemand: At det i mange
Maader vilde blive vanskeligt for en Kone at leve under en Mands Øy¬
ne, som ingen Fevl har; thi hendes vilde da giøre hende des meere
foragtelig og ufordragelig for ham.
Ved denne Leylighed skal jeg anføre noget af Echards Romerske
Historie; Da Augustus kom tilbage til Rom, efter at Krigen havde
Ende, bleve der indgivne Klagemaal til ham, at alt for mange af de
fornemme unge Herrer levede i eenlig Stand. Keyseren sammenkaldte
