nogen anden Fornøyelse, saa ønskte hand sig ofte selv til Lykke dermed,
at hand ikke havde nogen af disse modbydelige Ypperligheder, som sætte
en ærbødig Frygt i de Store, og som fordømme sine Besiddere til at
søge Sælskab med disse, som ere Viise eller kække og nødlidende som
de selv.
Saasom Gulosulus havde aldrig anvendt meget af sin Tid paa
Læsning eller grundig Eftertanke, saa havde hand ingen Mening i phi¬
losophiske eller politiske Sager, og var ikke i Fare for at handle imod
sin Nytte, ved at være paastaaende i at forsvare sin Mening, eller hæf¬
tig i at sige imod. Dersom der reyste sig nogen Tvistighed, da for¬
sømte hand ikke at høre derefter med en alvorlig Agtsomhed, og naar
en af de Talende blev hidsig og høyrøstet, da vendte hand sig til ham
med en lærbegierlig Hastighed og gav sin Berømmelse tilkiende ved en
kort Talemaade, ligesom hand faldt i største Forundring over saadant
et vigtigt Argument, som aldrig tilforn havde været ham bekiendt. Ved
denne stiltiende Tilstaaelse bestyrkede hand enten den eene eller den an¬
den af de Tvistende i saadan en Overbeviisning om hans egen Over¬
magt, hvorved hand meere bevægedes til at ynke end til at opirre sin
Modstander, og saaledes forekom hand disse nærgaaende Ord, som un¬
dertiden fremføres af den forbittrede Overvundne, eller af den overmo¬
dige Seyervinder.
Gulosulus var aldrig i knibe, undtagen naar mand begierte at
hand skulde sige sine Tanker, førend hand havde kundet udførske, hvil¬
ken Meening Herren i Huuset vilde holde med, thi det var hans ufor¬
anderlige Regel at antage deres Meeninger, som havde indbudet ham.
Det hænder sig undertiden at Rigdoms Overmod bryder ud i For¬
agt, eller Viinens Hidsighed vil have Luft; og det slaaer siælden feyl,
at Gulosulus jo, ved slige Tilfælde, bliver udseet som een, paa hvilken
mand sikkert kand giøre Forsøg med allehaande liderlig og uteerlig Snak.
Undertiden finder den naadige Herre Lyst til at give en Prøve paa Giæk¬
kerie, for at fornøye hans Giæster, og da giver Gulosulus ham altid
Materie til at giøre sig lystig paa hans Bekostning. Men hand har
lært at betragte Grovheder og Forhaanelser som beviiser paa et fortroe¬
