Den gamle Engelske Eenfoldighed og Oprigtighed, den
ædelmodige Retsindighed og ærlige Hiertelaug, som altid til¬
kiendegiver en sand Stormodighed, og er gemeenligen foree¬
net med et uforfærdet Mood og Tapperhed, er for en stor Deel
forsvundet iblant os.
Vor Omgængelses Talemaader ere nu omstunder saa op¬
fyldte med Forfængelighed og Complimenter, og saa proppede
(om jeg saa tør sige) med venlige, milde og ærbødige Ord, at
dersom en Mand, der levede for et hundrede Aar siden, skulde
igien komme ind i Verden, da behøvede hand visseligen et
Lexicon eller Ordbog, om hand skulde forstaae hans eget Fæ¬
dernelands Sprog, og lære ret at kiende den indvortes Betyd¬
ning af de nu brugelige Talemaader; hand skulde neppe, i Be¬
gyndelsen, troe, hvor ringe Værdie de allerhøyeste Venskabs
og Ærbødigheds Forsikkringer have, i daglig Omgængelse; og
naar hand skulde komme til at forstaae det, da vilde det vare
længe, inden hand kunde overtale sig selv til, med en god
Samvittighed og uden Undseelse og Forpirring, at omgaaes
med Folk og tale med dem, efter deres egen vedtagen Maade.
Det forommeldte Brev kand tiene til Beviis herpaa; det siges at
være skrevet i Kong Carl den Andens Tiid, af en Ambasfadeur fra
Bantam, til hans Herre, kort efter hans Ankomst til Engeland.
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2z.
