9 en Foræring; men det falske Skarn saae ikke saa snart, at jeg begyndte
dette Arbeyde, førend hand sendte mig Bud og lod mig bede, at jeg
vilde holde op dermed, thi hand vilde ikke have saadant Foretagende
i hans Huus. Jeg havde ikke længe været hos dette Folk, førend
een, for hvilken jeg havde begiært en vis Naade af den ypperste blant
Kongens Tienere, som de her kalde Rigets Skat=Mester, sagde til
mig at jeg havde ævigen forpligtet ham. Jeg forundrede mig
saa meget over denne Taknemmelighed, at jeg kunde ikke bare mig for
at sige, hvad Tieneste kand et Menneske beviise det andet, som kand
forpligte ham til all Ævighed? Jmidlertid begiærte jeg alleneste af
ham, til min Belønning, at hand vilde laane mig sin ældste Datter,
medens jeg var her i Landet; men jeg blev snart overbeviist om, at
hand var ligesaa troløs, som hans andre Lands=Mænd.
te Da jeg første gang var til Hove, gjorde en af de Store Mænd
mig næsten gandske forvirret, i det hand bad mig ti tusende gange
om Forladelse, alleeneste fordi hand af Vanvare traadde paa min
Fod. Dette Slags Løgn kalde de en Compliment; thi naar de ere høf¬
lige imod en Stor Mand, da sige de ham Usandfærdigheder, for
hvilke du vilde lade en af dine største Stats-Betientere faae hundrede
Slag under Foden. Jeg veed ikke hvorledes jeg skal handle eller ind¬
gaae noget Forbund med dette Folk, siden mand saa lidet kand fæste
Troe til dem. Naar jeg gaaer hen og vil tale med Kongens Skriver,
faaer jeg almindeligen til Svar at hand er ikke hiemme, omendskiønt
jeg maae skee saae at hand næsten i samme Øyeblik gik ind i sit Huus.
Du skulde bilde dig ind, at det heele Folk ere Læger; thi det første
Spørsmaal de altid giøre mig, er, hvorledes jeg lever; Dette
Spørsmaal giøres mig over hundrede gange om Dagen. Ja de spør¬
ge ikke alleneste saa flittigen efter min Helbred, men ønske den og paa
en høytidelig Maade, med et fuldt Glas i Haanden, hver gang jeg
sidder til Bords med dem, omendskiønt de paa samme Tiid vilde over¬
tale mig til at drikke deres stærke Drik i saadan en Mængde, som jeg
af Forfarenhed har fundet vilde giøre mig syg. De bede og ligeledes
ofte for din Sundhed paa samme Maade; men jeg har meere Aarsag
til at vente den af din gode Natur end af deres Ønskers Oprigtighed.
