Opførsel i hans Lyksaligheds Dage: og dersom vi end ikke vilde ansee
den for andet end et menneskeligt Skrift, saa er den dog et deyligere
Skilderie af en godhiertig og velgiørende Mand, end vi kand finde hos
nogen anden Skribent:
Gid jeg var som i de forrige Maaneder, ligesom i de
Dage, i hvilke GUD bevarede mig: Da hand lod sin Lygte
skinne over mit Hoved, da jeg gik igiennem Mørket ved hans
Lyys; Da den Allmægtige var endnu hos mig, da mine Børn
vare omkring mig. Da jeg toede mine Trin i Smør, og Klip¬
pen hos mig udgydede Olle=Bekke.
Naar et Øre hørte mig, da priisede det mig salig; og
naar et Øye saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd. Thi jeg
reddede den Fattige som skreeg, og en Faderløs, og den som
havde ingen Hielper. Hans Velsignelse, som ellers maatte
omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hierte.
Jeg var den Blindes Øye, og jeg var den Lammes Fødder.
Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed som jeg ikke vedste,
den undersøgte jeg. Græd jeg ikke for den som havde haarde
Dage, og ynkedes ikke min Siæl over den Fattige? Lad mig
veyes i Retfærdigheds Vægtskaaler, at GUD maae kiende
min Oprigtighed. Har jeg foragtet min Tieners eller Tiene¬
ste=Piges Ret, naar de trættede med mig? Hvad vilde jeg da
giøre, naar GUD vilde opstaae, naar hand vilde besøge, hvad
skulde jeg svare ham, har ikke een dannet os i Moders Liv!
Dersom jeg haver negtet de Fattiges Begiæring og fortæret
Enkens Øyne, haver jeg ædet min Mundbid for mig allene,
og den Faderløse aad ikke med mig? Har jeg seet nogen om¬
komme fordi hand havde ikke Klæder, eller nogen Fattige uden
Skiul? Har ikke hans Lænder velsignet mig, naar hand var¬
