mede sig af mine Faars Uld? Haver jeg opløftet min Haand
imod de Faderløse, da jeg saae Hielp for mig i Porten? Da
falde min Skulder fra Skulder=Bladet og min Arm sønder¬
brydes fra Arm=Piben. Dersom jeg haver glædet mig over
hans Forderveise som hadede mig, og opvakt mig til Glæde
naar Ulykke rammede ham, Haver jeg tilladt min Mund at
synde, ved at ønske Forbandelse over hans Siæl? Jeg lod ikke
den Fremmede ligge paa Gaden, jeg lod mine Dørre staae
aaabne for de Veyfarende. Dersom mit Land raaber imod
mig, og dets Furer græde over mig. Dersom jeg haver ædet
Frugterne deraf uden Penge, eller giordt at dets Eyermand
maatte udblæse Siælen; Da opvoxe Tidsel i stedet for Hvede
og U=Krud i stedet for Byg!
Den Fattige gamle Mand.
t see Rhinoceros jeg og i sinde fik,
P¬
Fortallte mig min Ven, og ud af Porten gik;
Jeg vilde en Rix=Ort paa denne Lyst anvende.
For ved mig saae jeg gaaende
En riig, bemidlet Mand, hvis Miine gav tilkiende,
At hand i store Tall beregnte Summerne
Af den inddrevne Gield, af Capitaler, Renter,
Af det som vundet er, og hvad hand videre
Med den Gevinst at vinde venter.
Hr. Orgon gik for an. Jeg ham saaledes kalder,
Thi jeg hans rette Navn endnu ey vide kand.
Før vi til Dyyret kom, da møder os en Mand,
Afmægtig, bøyet ned af Svaghed og af Alder;
Hans Hoved rystende af Mathed og Aar,
Og som kun hannem halvt tilhørte,
Hans Ansigts Ærlighed, et graat ærværdigt Haar
Langt meere kraftigen hans Nød og Bøn fremførte,
End nogen Tale=Kunst formaaer.
