veed derfor, min Bøn skal eder røre,
J seer, jeg vil mig ey u=høfligen opføre
Ney, jeg forlader mig (her viiste Betleren
Den blotte Kaarde frem igien,
Paa eders Godhed selv, at J mig vil bønhøre.
Haaledes ere sindede
Roosgierrige Skribentere,
De give os med mange Complimenter
Den haarde Fodring at forstaae
Naar deres Ære=Tørst vor Roos og bifald venter,
Og beder at vi dem bevaagne være maae.
Med Magt de ikke vil aftvinge os vor Stemme,
Ney til vor billighed de slaae all deres Liid,
Dog at vi denne ey skal glemme,
Da viise de os paa den samme Tiid
J begge Hænder Kriig og Strid.
Min Herre,
at eders
eg er meget vreed paa eder, thi mig syne
Uge-Blade ere ligesaa keedsommelige som Prædikener. J
foregiver, at J vil forbedre os, og J fortæller os intet an¬
det end hvad vi meget vel vide tilforn. Er dette den For¬
stand og Vittighed, som J vil ansees for at have? Jeg be¬
der, at J vil forandre eders Skrive=Maade, og ikke tvinge
mig til at give eders Blade Afskeed.
Sara Veed=vel.
Jeg
