No. 35.
Bie=Kuben
Eller
Andres
Tanker.
Possint ut Juvenes visere fervidi,
Multo non sine risu,
Dilapsam in cineres facem.
V¬
i finde almindeligen saa stort Behag, end og i disse smaa
Fuldkommenheder, enten Legemets eller Sindets, ved hvilke vi
ere engang blevne navnkundige i Verden, at vi stræbe efter at
bilde os selv ind, at det staaer ikke i Tidens Magt at berøve os dem.
Vi blive u=afladeligen ved at benytte os af de samme Midler, ved hvil¬
ke vi allerførst forhvervede os Menneskenes bifald og Berømmelser.
Heraf kommer det at en Skribent bliver ved at skrive, omendskiønt hand
gaaer i Barndom; hand betænker aldrig at hans Hukommelse er svækket,
og at hand har tabt det Liv, og den Fyrighed, som tilforn opløftede
hans Tanker og opmuntrede hans Jndbildings Kraft. Den samme
Daarlighed hindrer et Menneske fra at indrette hans Levemaade efter
hans Alder, og volder, at Clodius, som var en berømmelig Dantser
i hans fem og tiugende Aar, har endnu Lyst til at hoppe i en Menuet
endskiønt hand er over tredsindstiuge. Kort sagt, det er denne Daar¬
lighed, som opfylder Byen med aldrende Giække og udlevede Coqvetter.
Canidia, et Fruentimmer af denne sidste Art, kiørte i gaar forbi
mig i hendes Karrete. Canidia var en hovmodig Skiønhed i forrige
Tider, og blev altid efterfulgt af en Mængde Tilbedere, hvis Kierlig¬
