hed alleeneste behagede hende, saasom hun derved fik Leylighed til at
begegne dem som en Tyran. Hun vænte sig da til det Skræk indja¬
gende Øyekast, og til den forbydende Miine, som hun endnu ikke har
aflagt, og har endnu all den Stolthed, som gemeenligen følger med
Skiønhed, endskiønt hun har længe tabt dennes Yndigheder. Der¬
som hun endnu drager nogens Øyne til sig, da skeer det alleneste for¬
di hun er i en høy Grad latterlig; endog hendes eget Kiøn beleer hen¬
des Affectation, og Mandfolkene, som altid finde en vanartig Glæde
i at see en stræng og tyrannisk Skiønhed ydmyget og foragtet, betragte
hende med den samme Fornøyelse, som et frit Folk seer en Tyran styr¬
tet og undertrykt.
Min Ven W. HI., som finder stort Behag i de Kierligheds Hi¬
storier, som have tildraget sig i hans Ungdom, meddeelte mig nyligen
en Udskrift af et Brev, som en vittig Mands=Person i de Tider havde
skrevet til sin Kiæreste, som synes at have været ligesindet som Canidia.
Hans Jndfald behagede mig saa vel, at jeg vil her meddeele mine Læ¬
sere Jndholdet deraf.
Til Cloe.
"Madam,
fterdi mine vaagende Tanker have aldrig kundet bevæge eder til
at blive mig gunstig, saa har jeg nu besluttet at forsøge om mi¬
ne Drømme kand have nogen Virkning hos eder. Til den Ende
skal jeg nu fortælle eder en meget sælsom Drøm, som min Fantasie
forestillede mig sidst afvigte Nat, nogle faa Timer efter at jeg havde
forladt eder.
9 Mig syntes at jeg blev paa en forunderlig Maade ført hen paa det
allerbehageligste Sted, som mine Øyne nogensinde have seet; det
var en stor viid Dal, afdeelt ved en Bæk af det reeneste Vand, som
jeg nogen Tiid har betragtet. Grunden paa begge Sider af den hav¬
de en jævn Reysning, og var skiult med Blomster af en u-endelig Ad¬
skillighed, og saasom de bleve igien forestillede i Vandet, saa fik Ste¬
det derved dobbelte Skiønheder, eller rettere at sige, Vandet fore¬
stille¬
