3 de gik frem. Naturens gandske Ansigt blussede af nye Skiønheder.
Saa snart de vare komne til Stedet hvor J laae, satte de sig ned hver
paa sin Side af eder. Ved deres Ankomst syntes mig at jeg saae
ny Blomster at udspiire i eders Ansigt, og nye Yndigheder at udgyde
sig over eders gandske Person. J syntes at være meere end et Men¬
neske; men, til min støre Forundring, blev J ved at sove gandske
stærkt, endskiønt de tvende Guder giorde adskillige lemfældige Forsøg
for at opvække eder.
Kort derefter faae jeg at Ungdommen udbreedte et Par Vin¬
ger, som jeg hidindtil ikke havde givet Agt paa, og fløy bort.
Kierlighed blev endnu tilbage, og holdt det Fakkel, som hand hav¬
de i Haanden, lige for eders Ansigt; J syntes endnu ligesaa deylig
som tilforn. Endeligen opvaagnede J ved Skinnet af Lyset i eders
Øyne; men, til min store Forundring, i stedet for at erkiende hans
Gunst og Bevaagenhed, saae J vreedt paa ham, og slog Fakkelet af
hans Haand ud i Bækken. Efter at hand havde betragtet eder med
saadanne Øvne, som baade udviiste hans Medynk og Fortrydelse,
fløy hand ogsaa bort. Strax derpaa udspreedte sig en Slags Mørk¬
hed over det gandske Sted. Paa samme Tiid faae jeg et fælt Spø¬
ygelse komme ind fra den eene Ende af Dalen. Hans Øyne laae
dybt inde i hans Hovet, hans Ansigt var bleegt og gustent, og hans
Hud var sammenfoldet i Rynker. Ligesom hand gik frem ved Siden
y af Bækken, saa frøøs Vandet, Blomsterne falmede, Træerne ka¬
stede deres Blomster, Fuglene faldt døde ned af Greenene for hans
Fødder. Heraf kiendte jeg at hand var Alderdommen. J blev
betaget af den yderste Skræk og Bestyrtning, da hand kom nærmere
o3 hen til eder. J umagede eder for at flye, men hand greeb eder fat i
sine Arme. J kand lætteligen giætte, hvilken Forandring hans Om¬
favnelse foraarsagede hos eder. Jeg for min Part, omendskiønt jeg
yer endnu alt for opfyldt med denne gruelige Forestilling, saa vil jeg dog
3 ikke forurolige eder med dens Beskrivelse. Jeg blev saa forbauset over
5 dette Syyn, at min Søvn strax forlod mig, og jeg fik Levlighed til
o videre at eftertænke en Drøm, som synes alt for besynderlig dertil, at
den
