Men da nu Escalus til sidst havde meere aabenbarligen anmodet hende,
sagde hun smulende til hendes Mand, at hun kunde ikke længer holde
det ud, men at Sagen var nu kommet saa vidt, at der maatte giø¬
res en Ende derpaa. Og efter at hun havde lidet videre givet sin Mee¬
ning tilkiende, forholdt hun sig, med hendes Mands Samtykke, paa
følgende Maade. Den første Gang at Escalus var igien alleene hos
hende, og igientog hans hæftige Anmodninger, slog den listige Isa¬
bella sine Øyne ned og faae paa hendes Vifte med en meget eftertæn¬
kende Miine, ligesom hun overveyede hos sig selv, af hvor stor Vigtig¬
hed saadan en Hemmelighed var for hende; og da hand atter med de
hæftigste Ord havde fornøyet hans inderlige Kierligheds Begiæring,
saae hun til ham med milde og kierlige Øyne, og sagde, at hand
havde nu overlevet den Tiid, der kunde give hende Aarsag til at frygte,
5 at hand vilde prale af et Fruentimmers Gunst; derpaa vendte hun
sit Hoved bort, med en meget vel forstilt Forvirring, hvilken gav
den gamle Escalus en ønskelig Levlighed til at snige sig bort. Denne
Hændelse gav Isabella og bendes Mand Anledning til stor Kortvillig¬
hed, og de havde fornøyet sig derover i tvende Dage, førend Esca¬
hus kunde saavidt komme til sig selv igien, at hand kunde skrive eftet¬
a følgende Brev:
Madam,
et som forefaldt forgangen Dag, giver mig et livagtigt Billede
paa de menneskelige Passioners og Tilbøyeligheders Urimelighed.
jage med Begiærlighed efter det som negtes os, og fæste vor Kier¬
lighed paa det som er fraværende, omendskiønt vi skiøttede ikke derom,
da det var nærværende. Saa længe som J afviiste min Kierlighed,
formeerede eders Afviisning min hæftige Attraae, og opvakte den saa
stærkt, at jeg havde ikke engang stunder til at tænke paa at kalde min
Fornuft til Hielp imod det Anslag jeg havde paa eders Dyd. Men
da denne Dyd begyndte at give efter og samtykke min Begiæring, da
brød min Fornuft frem og overvandt min Kierlighed, og viiste mig
hvor nedrig min Opførsel var, i det jeg søgte at forføre et æragtigt
Fruentimmer. Jeg tilstaaer for eder, at det var ikke uden den hæftig¬
ste Striid at jeg vandt denne Seyer over mig selv; Ja, jeg vil be¬
kien¬
