Vi kom tilbage til Giæstgiver=Huuset, og Anthea lod os nu vi¬
Jde, at her var ingen Tiid at forsømme, men vi maatte strax give os
paa Hiemveyen, thi Natten vilde ellers overfalde os, og der kunde
vederfares os tusende Ulykker i Mørket. Hestene bleve strax spendte
for Vognen, og Anthea, som forundrede sig over hvad der kunde for¬
ført hende til at blive her saa længe, iilede at komme bort. Men nu
fik vi en ny Forandring af Forskrækkelser; et hvert Menneske vi saae
hvar en Røver, og vi maatte undertiden befale Kudsken at kiøre fort,
paa det en Reysende, som vi saae bag ved os, skulde ikke hente os
ind; undertiden maatte vi kiøre gandske sagte, paa det vi skulde ikke
naae den som vi saae foran; Hun forskrækkede mangen en skikkelig
Mand, som kom forbi vor Vogn, i det hun bad ham spare hendes
Liv, og førte mig i femten Klammerier med Personer, som forøgede
5 hendes Frygt, i det de venligen kom til os og spurte om de kunde giø¬
re os nogen Bistand. Omsider kom vi hiem og hun fortallte hendes
Sælskab Dagen efter hviken behagelig Lyst=Reyse hun havde gjordt.
Jeg formoder, min Herre, at jeg behøver ikke at spørge eder,
hvad for Slutninger der kand giøres af denne Fortælling, eller hvad
Lyksalighed og Fornøyelse der kand haves af saadant et Fruentimmers
Samqvem, som mistager Banghed for Artighed, og bilder sig ind at
all Fiinhed og Ziirlighed bestaaer i at være vanskelig til at fornøyes.
Jeg er, &c.3.
Den unge Printz.
Æn ung Printz fik engang af sin bevaagne Fader
To hundrede Ducater skænkt,
Som den Paamindelse med Gaven følge lader,
At hand derpaa nu være maae betænkt,
Vel at anvende disse Penge.
Det
