meligen naar vi betragte, at Menneskene, naar de lignes med deres
Med=Creature, drikke meget meere end der falder til deres Part.
Men hvor høye Tanker dette Slags Folk end maae have om sig selv,
saa er dog en drukken Mand et vederstyggeligere Udyyr end noget andet
som kand findes iblant alle de Creature som GUd har skabt; som der og
i Sandhed ikke er nogen Carakter meere foragtelig og vanskabt, i alle
fornuftige Personers Øyne, end en Drukkenbolt. Bonosus, een af vore
egne Landsmænd, som var hengivet til denne Last, da hand havde givet
sig ud for at have en deel i det Romerske Rige, og var blevet slaaet i
et stort Feldt=Slag, hængte sig selv. Da hand blev seet af Krigs=Hæ¬
ren i denne bedrøvelige Tilstand, endskiønt hand havde holdt sig meget
tappert, blev der dog almindeligen skiæmtet dermed og sagt, at den
Ting, som de saae der hængende i Træet, var ikke et Menneske, men
en Flaske.
Denne Last har meget ulyksalige Virkninger hos den Person, som er
hengivet dertil, baade i henseende til hans Sind, hans Legem og Formue.
Hvad Sindet angaaer, da aabenbarer denne Last allerførst enhver
Plet og Feyl deri. En ædruelig Mand kand, ved Fornuftens Styrke,
undertvinge og skiule alle de Laster og Daarligheder, som hand er meest
tilbøyelig til; men Viinen driver enhver skiult Sæd frem i Siælen, at
den bryder ud og lader sig see; den giør Passionerne hæftige og ure¬
gierlige, og de Ting, som ere beqvemme til at opvække dem, faae ved
Viinen større Kraft. Da en ung Mand beklagede sig for en gammel
Philosoph, at hans Kone var ikke smuk, svarede Philosophen, slaae
mindre Vand i eders Viin, saa vil J snarligen giøre hende smuk. Vii¬
nen ophøyer Ligegyldighed til Kierlighed, Kierlighed til Jalousie, og Ja¬
lousie til Galenskab og Raserie. Den forvandler øfte en godhiertig
Mand til en enfoldig Tosse, og en cholerisk Mand til en Morder. Den
forbittrer et Sind, som er fortørnet, den giør forfængelig Indbilding u¬
fordragelig, den aabenbarer enhver Plæt i Siælen, og fremstiller den
i sin største Hæslighed.
Ja denne Last røber ikke alleeneste et Menneskes skiulte Feyl, men
giver
