giver og ofte Anlednin¬
(Feyl, som hand er ikke naturligen henglvet tilt.
Seneca siger vel, at Drukkenskab ikke virker, men aabenbarer Feyl; den
daglige Forfarenhed lærer dog tvertimod. Viinen bringer et Menneske
fra sig selv, og giver hans Sind saadanne Egenskaber, som hand ikke
veed af, naar hand er ædrue. Den Person, som J taler med, efter
at hand har drukket den tredie Flaske, er ikke den samme, som først satte
sig til Bords med eder. Paa denne Regel grunder sig et af de artigste
Sprog, som jeg nogensinde har læst, og som tillegges Publius Syrus:
Qui ebrium ludificat, lædit absentem: Den som driver Spot
med en drukken Mand, hand foruretter en fraværende.
Saaledes handler da Drukkenskab lige tvert imod Fornuften, hvis
Forretning det er at reense Sindet fra alle de Laster, som have sneeget
g derind, og at bevare det for alle dem, som ville snige sig derind.
Men foruden disse skadelige Virkninger, som denne Last frembringer i den
Person, som er virkeligen under dens Herredom, saa har den og en ond
Virkning udi hans Sind, endog naar hand er ædrue, saasom den svæk¬
ker Forstanden, formindsker Hukommelsen, og giør disse Feyl til en an¬
den Natur, som ere frembragte ved jævnlige Uordentligheder.
De ulyksalige Virkninger, som denne Last foraarsager i henseende
til et Menneskes Legem og Formue, beviises ved alt for mange bedrøve¬
lige Exempler, og behøve derfor des mindre vidtløftigen her at afmales.
Men jeg kand dog ikke bare mig for at anføre, ved denne Leylig¬
hed, en Historie, som har tildraget sig i Engeland, endskiønt den synes
at stride imod foregaaende Lærdom.
Tvende Bønder vare komne i Trætte, angaaende en gammel Vey
over den eenes Grund. Da Sagen kom for Retten, fremstillede den
ene, som vilde beviise, at der ikke tilforn havde været nogen Vey, en
meget gammel Mand, som, u-agtet hans høye Alder, saae meget stærk
og frisk ud. Da hand nu beviidnede, at hand kunde erindre sig Grun¬
dene i fiire sneese og sex Aar, spurte Dommeren ham ad, hvor gammel
