Det første Glas for mig selvs det andet for mine Venner, det
tredie for Lyst, og det fierde for mine Fiender. Men efterdi
det er umueligt for en, som lever i Verden, at rette sig altid efter den¬
ne Philosophiske Regel, saa holder jeg for at enhver skulde have sine
Afholds= eller Faste=Dage, ligesom hans Sundhed vil till ade. Dise ere
en stor Hielp for Naturen, saasom den bliver derved skikket til at taale
Hunger og Tørst, naar enten Sygdom eller nogen Levnets Pligt paa¬
legger den saadan Tvang; den faaer tillige derved Leylighed til at hielpe
sig selv til rette igien, og sætte de adskillige Deele i lave, som ved U-or¬
dentlighed eller Umaadelighed kand være udspendte eller komne i Uorden.
Derforuden kand en vel betimelig Faste ofte qvæle en Sygdom i Fød¬
selen, og udrødde den første Sæd til en Svaghed. Det er anmærket
af to eller tre gamle Skribentere, at omendskiønt Socrates levede i A¬
thenen, da den saa bekiendte pestilentsiske Plage regierede deri, blev
hand dog ikke i mindste Maade befængt deraf, hvilket disse Skribentere
enstemmigen tilskrive den u-afbrudte Maadelighed, som hand stedse tog
i Agt.
Jeg kand ikke her undlade at anføre en Anmærkning, som jeg ofte
har giordt, naar jeg har læst disse gamle Philosophers Levnet, og lig¬
net dem med ligesaa mange Konger eller Store Mænd. Dersom vi be¬
tragte disse gamle Viise, den største deel af hvis Philosophie bestod i en
tarvelig og ædruelig Levemaade, da maatte mand tænke, at en Philo¬
sophs Liv og et Menneskes Liv vare af gandske ulige Aars=Tall. Thi
vi finde at de fleeste af disse viise Mænd vare nærmere hundrede end tred¬
sindstiuge Aar, naar de døde. Men det allermærkværdigste Exempel
paa Maadeligheds Kraft til at forskaffe et langt Liv, er det som vi finde
i en liden Bog, udgivet af Ludvig Cornaro, en Venetianer; hvilket
jeg saa meget heller anfører, saasom det er af en utvilagtig Troværdig¬
hed; hvilket en Venetiansk Ambassadeur, der var af samme Familie,
har mange gange forsikkret i adskillige Sælskaber, da hand opholdt sig
i Engelland. Cornaro, der har skrevet fornævnte lille Bog, var af en
svag Helbred, indtil hen imod hans fyrretingende Aar, da hand, ved
den nøyagtige Maadelighed, som hand bestandigen havde taget i agt,
blev fuldkommen karsk og vel, saa at hand i hans fiiresindstiugende Aar
