ind i en Bondes Huus, og da hand saae
han
var meget
deylig, drev hand den gode Mand ud af Huuset og gik i Seng til hen¬
de. Bonden gik strax om Morgenen hen og beklagede sig for Kongen,
og bad om Beskyttelse og Erstatning, men kunde ikke sige hvem Misdæ¬
deren var. Kongen blev meget fortørnet over den Uret, som var til¬
føyet denne fattige Mand, og befalede ham, at saasom det var at for¬
mode, at denne Voldsmand vilde oftere besøge hans Kone, saa skulde
hand, naar saa skeedte, strax forføye sig til Kongens Telt og lade ham
det vide. Det skeedte og et par Dage derefter, at Overtræderen igien
kom ind i Bondens Huus, og drev ham paa Dørren; og denne begav
sig strax til Kongens Telt, som ham var befalet. Kongen gik strax,
med sin Liv=Vagt, til denne fattige Mands Huus, hvor hand ankom
ved Midnat. Saasom hans Tienere havde hver et Fakkel i Haanden,
saa befalede hand at de skulde alle slukkes ud, og at mand skulde gaae
ind i Huuset, gribe den Skyldige, og strax aflive ham. Dette blev strax
efterlevet, og Legemet, efter Kongens befaling, lagt ud paa Gulvet.
Hand bød dem derpaa at tænde alle deres Fakkeler igien, og at staae
omkring det døde Legeme. Kongen gik derpaa ind, besaae Ansigtet og
strax faldt ned paa Knæ og giorde sin Bøn. Derefter stod hand op
og befalede at Bonden skulde frembære hvad Føde hand havde i sit
Huus. Bonden frembragte en stor Deel grov Kost, hvoraf Kongen
spiiste meget hierteligen. Da Bonden saae at Kongen var fornøyet i
sit Sind, fordristede hand sig til at spørge, hvorfor hand havde ladet
Fakklerne slukkes, førend hand befalede at Hoerkarlen skulde dræbes?
hvorfor hand derefter, da Fakklerne igien vare tændte, betragtede den
aflivedes Ansigt, faldt paa Knæ og giorde Bøn? og hvorfor hand si¬
den havde befalet, at der skulde bæres Mad frem, hvoraf hand nu aad
saa hierteligen? Kongen var villig til at fornøye hans Verts Nysgier¬
righed, og svarede saaledes: Da jeg hørte om denne store Mis¬
gierning, som var begaaet af een i min Krigs=Hær, havde jeg Aar¬
sag til at tænke, at det maatte have været en af mine Sønner; thi
hvem vilde ellers været saa formastelig og dumdristig? Jeg lod derfor
Fakklerne udslukkes, paa det jeg skulde ikke ved Partiiskhed eller Med¬
ylidenhed forleedes fra at øve Retfærdighed paa den Skyldige. Da
jeg
