tninger over Lykke
Betra,
ved Mr. B.
n meget riig Mand kand spiise mange og lækkre Rætter, lade sine
Gemakker og Kamre male, have et Palads paa Landet, og et an¬
det i Byen, have en stor Eqvipage, faae en Hertug i sin Familie, giøre
sin Søn til en stor Herre; alt dette er billigt og staaer i hans Magt;
men det hører maae skee andre til at leve fornøyede.
Det som undskylder en ærgierrig Dosmers Ærgierrighed, er den
Umag mand giør sig, dersom hand er kommet til en stor Lykke, for at
finde Meriter hos ham, som hand ikke har, eller lige saa store, som hand
bilder sig ind at hand har.
Dersom mand ikke saae det med sine Øyne, kunde mand da nogen¬
sinde forestille sig, hvilken forunderlig Uliighed meere eller mindre Penge
giør iblant Menneskene?
Et Menneske er beslig, liden af Vext, og har ringe Forstand, mand
hvisker mig i Øret, at hand har 10000 Rdlrs. Jndkomster om Aaret;
dette gaaer ham allene an, og jeg vil aldrig befinde mig enten verre el¬
ler bedre derved; dersom jeg begynder at ansee ham med andre Øyne,
og jeg kand ikke andet end giøre saa, hvilken Daarlighed!
Det skulde blive et meget unyttigt Anslag, at ville spille Gæk med
en, der er en stor Nar og er meget riig; de leende ere paa hans Side.
Lader os ikke misunde visse Folk deres store Rigdom; de have den
paa en meget besværlig Maade, og som ingenlunde vilde staae os an;
de have tilsat deres Rolighed, deres Helbred, deres Ære og deres Sam¬
vittighed for at faae den; dette er alt for dyrt, og der er intet at vinde
ved saadant et Kiøb.
Champagne kommer fra et langt Maaltid, der opblæser hans Ma¬
ve, og opfylder hans Hierne med behagelige Dunster af de nydeligste
Viine;
