H Herres Naade for hans Fødder. Du har givet mig Herredom over
et Land, der er frugtbart, som Haugerne i Damascus, og over en Stad,
der er herlig frem for alle andre, undtagen den allene, som bestraales
af din Nærværelses Glands. Men det længste Liv er en kort Tiid,
neppe tilstrækkeligt til at bereede sig til Døden; alle andre Forretninger
ere forfængelige og ubetydelige, ligesom Myrernes Arbeyde paa de Rey¬
sendes Veye, under hvis Fødder de blive nedtraadte og forgaae; og
all Forlystelse er ubestandig og forsvindende, som Farverne af Regn¬
buen, der lader sig see i en afvexlende Storm. Tillad mig derfor at
bereede mig til den tilstundende Ævighed; lad mig overgive min Siæl
til gudelige Betragtninger, lad mig i Eensomhed og Stillhed giøre mig
bekiendt med et andægtigt Levnets Hemmeligheder; lad mig forglem¬
me Verden, og blive forglemt af Verden, indtil det Øyeblik kommer,
oda Ævighedens Dække skal falde, og jeg skal fremstilles for den All¬
mægtiges Domstoel. Herpaa bøyede Mirza sig ned til Jorden
og taug stille.
Efter Kongens befaling er det antegnet i Historien, at Abbas
ved disse Ord skælvede paa den Throne, for hvis Fodskammel Verden
knæfalder; hand saae rundt omkring paa hans Adelsmænd; men alles
Ansigter blegnede, og alles Øyne vare nedslagne til Jorden. Jngen
aabnede sin Mund; og Kongen begyndte først at tale, efter at hand
næsten i en Time havde været gandske taus.
Mira! Forskrækkelse og Tvil have betaget mig. Jeg er bestyrt
som en Mand, der pludseligen bliver vaer, at hand er paa Pynten af
en steyl Brink, og drives frem ved en u-imodstaaelig Magt; men dog
veed jeg ikke, om min Fare er virkelig eller en Drøm. Jeg er, lige¬
som du, en Maddike paa Jorden; mit Liv er et Øyeblik; og Ævighe¬
den, i hvilken Dage og Aar ere intet, forestaaer mig, hvortil jeg ogsaa
skulde giøre mig bereed; men af hvem skal da de Troende regieres?
Skal de alleeneste regieres af dem, som have ingen Frygt for Dom¬
men? Skal de alleeneste regteres af dem, hvis Liv er fæisk, efterdi
de, ligesom Fæ, ikke betænke at de skal døe? Eller hvilke ere dog de
Troende? Er da denne arbeydsomme vrimlende Mængde, som opfyl¬
der
