3 Kundskab om hans Kunst. Dem, som vare plagede med Shgdom,
kunde jeg gaae til haande med saadanne Urter, som Solen havde
meddeelt Sundheds Kraft. Men de mange Forestillinger af Smerte,
Sygdom og Dødelighed, som ideligen kom mig for Øyne, bragte mig
ofte til at skælve for mig selv. Jeg saae Graven aaben for mine Fødder;
Jeg fattede derfor den faste Slutning, at jeg alleneste vilde betrag¬
te de Egne som ere paa hin Side af Graven, og foragte alt hvad
jeg her kunde forhverve, som jeg ikke kunde beholde og tage med mig.
Jeg faldt paa den Meening, at saasom der var ingen Fortieneste uden
i frivillig Fattigdom og stille Betragtning, saa vare disse, som havde
Begierlighed efter Penge, ikke de rette Personer, som mand burde giø¬
gre got; og at alle de, som vare berettigede til vor Godgiørenhed, havde
en Foragt for Penge. Jeg begravede derfor mine i Jorden; jeg for¬
lod all menneskelig Samqvem og vandrede hen til en vild og øde Egn
i Landet; min Bolig var en Huule ved Siden af en Høy; jeg drak
det rindende Vand af Kilden, og aad de Frugter og Urter som jeg kun¬
de finde. For at forøge min Levemaades Strenghed, vaagede jeg
ofte heele Nætter, siddende ved Indgangen af min Huule, med mit
Ansigt henvendt imod Østen, overgivende mig til Prophetens hemme¬
lige Jndskydelser, og ventende Oplyysninger oven fra. En Morgen,
efter at jeg havde vaaget den gandske Nat, just da jeg saae at Himme¬
len begyndte at opklares ved Solens Ankomst, blev Søvnens Magt
saa stor, at jeg ikke kunde imodstaae den. Mig syntes at jeg endnu
sad ved Indgangen af min Hytte; Dagningen tog til; og da jeg al¬
vorligen faae efter den første Straale af Dagen, blev jeg vaer en mørk
Plæt, som betog mig dens Syyn. Jeg fornam at denne Plæt var i
Bevægelse, og at den blev større, ligesom den kom nærmere hen imod
mig; om sider fik jeg at see at det var en Ørn. Jeg holdt mine Øyne
stadigen fæstede paa den, og saae at den satte sig ned paa Jorden et
lidet Stykke fra mig, hvor jeg nu tillige blev vaer at der laae en Ræv,
hvis tvende Forbeen syntes at være i tu. For denne Ræv nedlagde
Øenen et stykke af et Kid, som den havde bragt i sine Kløer, og der¬
paa fløy den bort. Da jeg opvaagnede, lagde jeg mit Ansigt ned
paa Jorden og velsignede Propheten for denne Morgens Underviisning.
Jeg overveyede min Drøm paa ny igien, og sagde saaledes til mig
ogselv: Cofrou; du har gjordt vel deri, at du har slaaet dig fra dette
Livs
