Arg
Auro deterior, fulvo pretiosior ære.
esiodus har deelt Menneskene, i henseende til deres Fornuft, i tre
IClasser: Den første Classe, siger hand, hører ham til, som ved
sine egne Kræfter kand skiønne hvad der er ret og anstændigt, og hvis
Forstand kand udgrandske de første og hemmeligste bevægende Aarsager
til Menneskenes Gierninger. Den anden Classe tilkommer ham, som
vil gierne høre Underviisning, og kand begribe hvad der er Ret og Uret,
naar en anden viiser ham det; men den som har hverken Begreb eller
Lærvillighed, som hverken selv kand finde Veyen, eller vil lade sig leede
af andre, hand er et unyttigt og et uværdigt Drog.
Dersom vi betragte den moralske Verden, da skal det befindes, at
vi kand giøre den samme Inddeeling over Menneskene, i henseende til
deres Dyder. Der ere nogle, hvis Grund=Regler ere saa stadigen
fastsatte, hvis Overbeviisning er saa bestandigen i deres Tanker, og som
have opvakt hos sig saadanne inderlige Ønsker at vinde Guds bifald,
og at nyde den Lyksalighed, med hvilken hand har lovet at beløn¬
ne Lydighed og Bestandighed, at de sætte alle andre Bekymringer og
Betragtninger tilside, og forsømme aldrig at undersøge enhver Gierning
og enhver Begierlighed, om den kommer overeens med de Guddomme¬
lige befalinger. Der ere andre i en Slags Ligevægt imellem Got og
Ondt; som drives paa den ene Side ved Rigdom og Lyst, ved deres
Passioners Fyldestgiørelse, og ved deres Sandsers Fornøyelse; og paa
den anden Side drives de ved Love, som de tilstaae sig forbundne til
at adlyde, og ved Belønninger, hvis Virkelighed de troe, saa at et
gandske lidet Tillæg af Vægt kand give Udslaget til een af Siderne.
Den tredie Casse bestaaer af saadanne Creature, som ere nedsiunkne i
Fornøyelser, eller have overgivet sig til deres Passioners Herredom,
uden nogen Begierlighed til et høyere Gode, og uden at stræbe efter
at lade deres Tanker gaae videre end til umiddelbare og grove legemli¬
ge Forlystelser.
Den anden Classe er saa meget meere tallriig end den første og sidste,
at den næsten kand ansees for at indbefatte det gandske Menneskelige
Kiøn. Af den sidste ere der ikke gandske mange, og af den første ere der
meget faae; og begge Deele falde ikke gierne under Moralisternes Be¬
tragt¬
