tragtning, hvis Lærdomme fremsættes fornemmeligst for deres skyld, som
stræbe efter at gaae frem paa Dydens Veye, og ikke for dem som have
allerede opnaaet dens høyeste Spidse; ey heller for dem, som have be¬
sluttet at blive bestandigen i deres nærværende Stand.
Et Menneske, som har ikke haft stor Omgængelse udi Verden, men
været vant til at dømme om alle Ting alleneste ved Fornuftens Be¬
tragtninger, hand kand neppe troe, at nogen skulle være i saadan en
Ligevægt, eller staae ubestemt og u-tilbøyelig, færdig til at følge det før¬
ste Kald til enten af Siderne. Det synes at være en vis og afgjordt
Sag, at et Menneske maae enten troe, at Dyden vil giøre ham lyk¬
kelig, og derfor beslutte at være dydig, eller tænke at hand kand blive
lykkelig uden Dyd, og derfor ikke bekymre sig om nogen Ting
undtagen hans nærværende Fordeel eller Lyst. Det synes umueligt,
at Overbeviisning skulde være paa den ene Side, og mand paa den
anden Side skulde handle tvert derimod; og at den som har seet
den rette Vey, skulde forsætligen lukke sine Øyne til, paa det
hand maae forlade den med des større Rolighed. Dog kand vi
hver Time finde alle disse Urimeligheder; de viiseste og beste Mænd for¬
see sig imod bekiendte og tilstaaede Pligter, enten ved Uagtsomhed eller
ved Overrumpling; og de fleeste ere ikke længer gode, end Fristelsen er
borte, end deres Passioner ere uden Opmuntringer, og deres Meeninger
ere frie for andre bevægende Aarsagers Modstand.
Jblant de Tanker, som næsten et hvert Menneske forandrer, ligesom
hand tiltager i Aar, er denne, at hand venter at Menneskene skal altid
være sig selv liige i deres Carakter og Gemyts Beskaffenhed. Den som
ikke kiender til Begierlighedernes Magt, Elendigheders Tvang, Forretnin¬
gers Forvirring, eller besynderlige udvortes Omstændigheders Virkning,
men har alleeneste opfyldt sit Sind med Dydens Ypperlighed; den som
har aldrig prøvet sit fattede gode Forsæt i Striid imod Haab eller Frygt,
hand troer at hand kand holde Stand imod alt hvad der vil sætte sig
derimod; hand vil altid raabe og støye imod den ringeste Forseelse, være
færdig til at udkræve den yderste Overeensstemmelse med det som er ret,
og at betragte et hvert Menneske, der forseer sig i nogen deel af hans Pligt,
som en der er uden Samvittighed og uden Fortieneste; uværdig til at el¬
skes, eller beklages, eller agtes, eller at sætte Liid til; som en Fiende, hvil¬
ken alle skulde forene sig imod og drive ud af det menneskelige Samqvem,
som en Pest, hvilken alle skulde skye, eller som et Ukrud, hvilket alle skulde
træde under Fødder.
(Fortsættelsen skal følge.)
