No. 41.
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker.
(Fortsættelsen af No. 40.)
D¬
et er alleeneste ved Forfarenhed at vi lære at det er mueligt, at mand
kand beholde nogle Dyder og forkaste andre, eller at mand kand
være god eller ond til en vis Grad. Thi for den, som i Een¬
somhed giør sine Betragtninger, er det en meget læt Sag at beviise,
at de samme Argumenter, ved hvilke Sindet befæstes imod een Last,
ere af lige Kraft imod alle: hvoraf dette meget naturligen følger, at den,
som de ere ikke mægtige til at bevæge ved en eller anden Leylighed, har
enten aldrig betragtet dem, eller og har ved en eller anden Rænke lært
sig til at undvige deres Overbeviisning; og at derfore, naar en Mand
er bekiendt for at være skyldig i een Last, saa behøves der intet videre
Beviis paa at hand er gandske fordervet og vanartig.
Jmidlertid ere dog alle moralske Dyder af den Beskaffenhed, at
de ere altid uvisse og foranderlige; undertiden strække de sig til det gand¬
ske Begreb af vore Pligter, og undertiden indskrænke de sig i et snæ¬
vert Rum, og befæste alleneste nogle faae Indgange til Hiertet, ime¬
dens alle de andre lades aabne for Begierlighedernes Jndfald, eller
overgives til Ugudeligheds Herredom. Jntet er derfor meere ubilligt,
end at dømme om et Menneske af et alt for kort Bekiendtskab, eller en
alt for løøs Jndsigt; thi det hænder sig ofte, at der i de ryggesløse, u¬
skiøtsomme og tankevilde er en hemmelig og indvortes dydig Rood, som
kand skyde ud, naar den tilbørligen bliver taget i Agt; at den Him¬
melske Gnist, endskiønt den er skiult og formørket, er dog ikke gandske ud¬
