men og for Skinnet af Lasterne, og bør ikke alleeneste selv øve Dyden,
men og berømme, opmuntre og understøtte den. Thi det er meget vel
mueligt, at vi formedelst Mangel paa Agtsomhed, kand lære andre de
Feyl, som vi selv ere frie for, eller at vi ved en skiødesløs Forsømmel¬
se eller af Banghed forlade en god Sag, som vi selv holde med, og der¬
ved tillige drage andre derfra, som fæste deres Øyne paa os; og hvilke,
saasom de selv ikke have nogen vis Regel hvorefter at indrette deres Van¬
del i Verdens viide Hav, blive derfor lætteligen forvildede ved de af¬
vigende Exempler, som de udvælge til deres Anførere.
se Betragtninger give mig Anleedning til at erindre en Historie, som
jeg har læst hos en Fransk Skribent, om en behagelig ung Herre,
hvis Carakter hand forestiller en Blanding af gode Egenskaber og Skrø¬
beligheder, heller end af Dyder og Laster.
Denne Herre, siger hand, var temmeligen stærkt hengivet til
den Feyl, som af alle er meest i Moden. Hand havde en letfærdig
Skalk til Tiener, der stod ikke i liden Naade hos ham, omendskiønt
hand havde ikke andet Navn for ham, naar hand talte om ham, end
den Skielm, eller naar hand talte til ham, end Mester Fix. En
Morgen da hand klædte ham paa, sagde hand: hør, Mester Fix,
forsøm ikke at bringe mig en vakker Tøs hiem i Aften. Tieneren var
yen Person, som fattedes hverken Fliid eller Dygtighed, og havde i
vnogen Tiid gjordt Bekiendtskab med en forarmet gammel Kone, af
god Stand og Herkomst, som havde en ung Datter, deylig som en
Engel, og endnu ikke sexten Aar gammel. Moderens yderlige Fat¬
tigdom, og denne snedige Tieners Forestillinger angaaende hans
Herres gode Hierte og Ædelmodighed, bragte hende til at sam¬
tykke hans Anmodning og at overgive hendes Datter. Men
det kostede Moderen megen Umag, inden hun ved indstændige
Bønner og Forestillinger kunde vinde hendes Barns Samtykke til en
Gierning, hvilken hun sagde at hun selv havde Afskye for, endskiønt
y hun paa samme Tiid raadte hende dertil; Men, mit Barn, sagde hun,
ykand du see at din Moder døer af Hunger? Jomfruen giorde ikke læn¬
nger Jndvendinger, men faldt i bitter Graad og sagde, at hun vilde
gaae
