Med mangen grusom Eed og haard Forbandelse
Hand ham sin Fattigdom først forekastede,
Sin tykke Hoved=Bog hand ligerviis fremtager,
Og viiser ham en hob af onde Skyldnere,
Derhos ved hver en Post ham overfusende;
Thi derfor var hand Riig. Til sidst det ham behager
At hielpe denne gode Mand,
Mod sex Pro cent, som hand strax til sig tager,
Og for ti Daler tog Amynts Forskrivning an.
Jmens den Riige staaer og tæller disse Penge,
Da kom hans Haandverksmand dertil;
Jeg beder, sagde hand, da jeg nu høyt maae trænge,
At J den Godhed have vil,
Og give mig den Rest, som kommer mig til gode.
Den Riige sagde: Ney, J nu slet intet faaer.
Den stakkels Haandverkmand blev ved ham at anmode,
Da et par Daler kuns imellem dennem staaer.
Den Riige, som fortørnet bliver,
Fordi den gode Mand saa længe vilde staae,
Omsider springer op i en forbittret Jver:
J Skielm, J Tyv! Pak eder fort og gaae.
Hvordan? En Skielm! det kand jeg ey fordrage;
o3 Jeg gaaer, og vil det strax for Øvrigheden klage;
Amynt mit Vidne er. Hvorpaa hand gik sin Vey.
Hør nu, Amynt, saa talede den Riige,
Naar, hvad J haver hørt, J skal for Retten sige,
Saa kand J, for min skyld, jo sige, at J ey
Har noget hørt; J skal det ey fortryde,
J tiuge Daler strax til laans af mig skal nyde.
Thi om for denne Spot, som jeg beviiste ham,
Jeg skulde offentlig for Retten Afbigt giøre,
Da var det mig en ævig Skam.
Kort
