Kort sagt, dersom J ey mig i Fortred vil føre
Ved eders Vidnesbyrd, men giøre, som jeg bød,
De tiuge Daler da skal eder strax tilhøre,
Saa kommer J af eders Nød.
Min Herre, svarede Amynt, i tvende Dage
Har jeg til til mine Børn ey haft fornødent Brød.
De vil, naar de mig see, af Hunger græde, klage,
Det smerte vil min Siæl at høre deres Nød.
Mand vil mig og, for Giæld, ud af min Hytte jage;
Jeg vil det, med Guds Hielp, fordrage.
Tag eders Penge bort, som J mig frister med,
For deres skyld mig at forsvære,
Lad mit Exempel eder lære
At agte høyere en god Samvittighed.
Betragtninger over de Store.
en gemeene Mand har fattet saadan en blind og gunstig Mee¬
ning om de Store, og er saa almindeligen indtaget af deres
Geberder, deres Ansigt, deres Røst og deres Maneerer, at dersom de
fik i sinde at være Gode, da vilde det falde ud til Afguderie.
Dersom J er født lastefuld, o Theagenes, da beklager jeg eder;
men dersom J bliver det af en ufornuftig Føyelighed for dem, som have
Fordeel af at J er saa, som have sammensoeret sig at forderve eder,
og som allerrede roose sig af at de kand fuldføre det, da tillad mig at
foragte eder. Men dersom J er viis, maadelig, beskeeden, høflig, æ¬
delmodig, erkiendtlig, arbeydsom, og derhos af saadan en Rang og
Byrd, at J er meere berettiget til at give Exempler end at tage dem af
andre, at foreskrive heller end at lade eder foreskrive Regler; da giør
saadan en Aftale med dette Slags Folk, at J af Føyelighed vil følge de¬
res Uordentligheder, deres Laster, deres Daarligheder, naar de først,
