af den Høvagtelse, som de ere eder skyldige, have øvet alle de Dyder,
som J elsker og øver; dette er en bitter, men tillige meget nyttig Spotte¬
Tale, og er meget beqvem til at sætte eders Sæder i Sikkerhed, at
kuldkaste alle deres Anslag, og at bringe dem til den Slutning, at blive
det som de selv ere, og at lade eder blive saadan som J er.
De Stores Fordeele, frem for andre Mennesker, ere umaadelige
paa een Side; jeg overlader dem gierne deres Giæstebudder og herlige
Levemaade, deres kostbare Boeskab, deres Hunde, deres Heste, deres
Abekatte, deres Dverge, deres Narre, deres Snylte giæste og Hyklere;
men jeg misunder dem den Lykke at have saadanne Folk til deres Tie¬
neste, som ere deres Liige i Hierte og i Forstand, og som undertiden
overgaae dem.
De Store giøre sig en særdeles Lyst og Ære af at aabne en Allee
igiennem en Skov, at indlukke en Plads med lange Muure og Jnd¬
hægninger, at forgylde deres Gemakker, at skaffe sig Tilløb af ti Tom¬
mer Vand, at besætte et Orangerie; men at giøre et Hierte fornøyet,
at opfylde en Siæl med Glæde, at forekomme eller raade Bood paa
en yderlig Nød; saavidt gaaer deres Lyst og Ærgierrighed ikke.
Det koster de Store saa lidet at give ikke andet end Ord, og de¬
res Stand fritager dem saa gandske for at holde de skiønne Løfter, som
de have gjordt eder, at det bør agtes for en Undseelighed hos dem, at
de ikke love meget rigeligere.
Hand er gammel og forslidt, siger en Stor Herre, hand har for¬
tæret sit Liv i at opvarte mig, hvad skal jeg giøre ved ham? En anden,
som er yngere, løber af med hans Haab, og nyder den Tieneste som
mand negter denne Ulyksalige, alleeneste fordi hand har alt for vel for¬
tient den.
Det er undertiden nyttigere at forlade de Store, end at beklage
sig over dem.
Hvem kand sige, hvorfor nogle faae det store Lod, eller andre
have de Stores Naade?
