hed, Løgn og Ubluehed, uden Bistand af nogen anden Magt. At for¬
sikkre hvad vi ikke meene: at love hvad vi kand ikke fuldbyrde: at smig¬
gre for Ærgierrighed med Forestillinger af Forfremmelse, og for Elen¬
dighed med Haab om Hielp: at hykle for Hovmod med et udvortes
Skin af Underdanighed, og at formilde Fiendskab med søde Ord, eller
bestikke det med Gaver; alt dette kand visseligen ikke tilkiendegive noget
meere eller større end et Sind, som er gandske hengivet til at befordre
sine egne Hensigter, et Ansigt som kand ikke blues, og et Hierte, som
kand ikke føle.
Disse Midler ere saa nedrige og gemeene, at den som ikke hos sig
selv finder nogen Lyst til at bruge dem, kand ikke lætteligen troe andet
end at de af andre betragtes med lige Afskye; hand lader derfor sit Sind
slumre hen i en falsk Sikkerhed, og bliver et Rov for dem, som fornøye
sig over deres egen Sneedighed, efterdi de vide hvorledes de skal stiæle
sig paa ham, medens hand sover, og rose sig høyligen af det lykkelige
Udfald, som de aldrig kunde faaet, dersom de havde ikke givet sig i færd
med en Mand, der er bedre end de selv, og som blev hindret fra at fore¬
komme og til intet giøre deres Trækker, ikke af Daarlighed, men af U¬
skyldighed.
Mistanke er visseligen en saa besværlig og urolig Gemyts Beskaffen¬
hed, at den meget billigen bliver beskikket til at følge med Skyld og
Misgierning. Der siges, at ingen Piinsel er saa smertefuld, som at
blive i en lang Tiid hindret fra at sove; der er en stor Liighed imellem
denne Piine og det Menneskes Tilstand, som tør aldrig lade sin Aar¬
vaagenhed og Varlighed have Hviile, men betragter sig som en der er
omgivet med hemmelige Fiender, og frygter for at betroe hans Børn
eller hans Venner den Hemmelighed, som foruroliger hans Hierte, og
den Bekymring, som udbryder i hans Ansigt. At undflye, med saadan
Bekostning, disse Ulykker, som Godtroenhed og Venskab maatte have sat
ham i Fare for, det er visseligen at kiøbe Sikkerhed alt for dyrt, det
er at døe af Frygt for at blive dræbt, eller, efter den Romerske Satyre¬
Skrivers Talemaade, at frelse sit Liv ved at tabe alt det, for hvis skyld
en viis Mand vilde ønske at leve.
