Catner
fortæller
at da de Tydske Fyrster engang vare for¬
samlede paa en Rigsdag, begyndte enhver af dem at opregne sin Riig¬
dom og Lyksalighed, og at prale af de særdeles Fordeele og Herligheder
som hans Herredom var begavet med. En af dem, hvis Land var ikke
berømmeligt af store Stæder, eller af Jordens Frugtbarhed, stød op i
sin Orden at tale. De øvrige hørte efter, imellem Medynk og Foragt,
indtil hand erklærede, til hans Landes Ære, at hand kunde reyse igien¬
nem dem uden nogen Liv=Vagt, og, i fald hand var træt, sove i Sik¬
kerhed i den første Mands Skiød, som mødte ham; Denne Berøm¬
melse skulde hand meget ilde byttet bort for den Roos af prægtige Byg¬
ninger, af Græsgange eller Strømme.
Mistanke er ikke en mindre Fiende af Dyd end af Lyksalighed og
Fornøyelse; den som er allerrede fordervet, er naturligen mistænkelig,
og den som bliver mistænkelig, vil snarligen blive fordervet. Det skeer
alt for ofte, at Menneskene lære de bedragelige Rænker, ved hvilke de
selv have liidt, og naar de ere engang komne i de Tanker, at mand
vil bruge Sviig imod dem, saa tænke de undertiden, at det er en for¬
svarlig Nødværge at bruge de samme Kunster. End og de, hvis Dyd
er alt for vel rodfæstet til at lade sig forleede ved Exempler, eller at la¬
de sig rokke ved Krog=Love, maae dog finde, at deres Kierlighed til
Menneskene formindskes tillige med deres Høyagtelse, og vil blive min¬
dre nidkiære for andres Sikkerhed og Lyksalighed, ved hvilke de mistæn¬
keligen agte deres egen Sikkerhed eller Lyksalighed i Fare.
Saaledes finde vi at Alderdommen, som, ved en lang Omgængelse
med Verden, har meestendeels faaet en stærk Tilbøyelighed til Mistanke,
er ubøyelig og streng, lader sig ikke lætteligen formilde ved Underdanig¬
hed, røre ved Klagemaal, eller overvinde ved ydmyge Bønner. Den
har ved jævnlig Forfarenhed seet opdigtede Elendigheder og forstillte Dy¬
der, hvilket har tiid efter anden dæmpet den Tilbøyelighed til Medynk,
Kierlighed og Sympathie, der er saa mægtig i vore yngre Aar; og de
som da silde søge deres Barmhiertighed og Bistand, blive ikke agtede,
men dømte til at forsmægte i deres Elendighed, og at lide for andres
Laster, som forhen ere befundne uværdige eller utaknemmelige.
