Det kand vel være, svarede Amasina, men jeg maae have det fra
hande, og dersom J kand forskaffe en anden, som mand kand forlade sig
paa, da har jeg befaling af Faderen at fornøye eder for eders Umag,
og det rigeligere end J kand begiære; Jmidlertid, sagde hun fremdeles,
og skak hende ti Ducater i Haanden, tag dette indtil videre, og lad
Barnet blive bragt her hid i morgen, ved denne Tiid, tillige med en ny
Amme, som J kand sige god for, og jeg vil igien møde eder her.
De talede endnu en stor deel videre om denne Sag, og til Slut¬
ning lovede Jorde=moderen alt hvad hun forlangede; og var, uden Tvil,
ikke mindre fornøyet over det Tilbud, som dette ubekiendte Fruentimmer
giorde hende, end Amasina selv var, at hun paa denne Maade kunde
redde fra Elendighed et uskyldigt Creatur, hvilket, endskiønt hun ikke
havde seet det, hun dog fandt en Slags naturlig Bevaagenhed for,
saasom det var Palamons.
Dagen derpaa tog dette fortræflige Mønster af Godhiertighed og
Ægte=Kierlighed alting med sig, som behøvedes til at klæde saadant et
Barn, hvilket hun havde besluttet at udkaare som sit eget; hun saae det
ikke snarere i sin nye Ammes Arme, førend hun tog det, omfaunede og
kyffede det med saa øm en Kierlighed, der var lidet mindre end indder¬
lig, og da hun havde betinget alting angaaende Barnet, lod hun det,
i sin Nærværelse, iføres de kostbare Klæder, som hun havde bragt med
sig, og da alting var saaledes afgjordt til begge Parters Velbehag, drog
hun hiem igien, med en hemmelig Fornøyelse i hendes Sind, hvilken
ikke med Ord kand beskrives.
Dette var ikke et pludseligt Jndfald af Godhed og Ædelmodighed;
thi jo meere hun betænkte hvad hun havde giordt, jo større Fornøyelse
fandt hun deri. Hun lod aldrig nogen Uge gaae forbi, at hun jo kiørte
hen at see til det, og hvorledes den Person forholdt sig, som hun havde
betroet til at fostre det op. Dersom det virkeligen havde været hendes
eget Barn, og Arving til det største Gods, saa kunde hendes Flittighed i
at have Tilsyyn med dets Opfostring ikke været større.
Palamon blev i all denne Tiid endnu bestandigen ved at holde sig
