som i førstningen var alleeneste Medynk, blev efter haanden forvandlet
til en øm Kierlighed. Naar Palamon var ude, lod hun det ofte bringe
til sig, og sendte tillige Bud efter sit eget, for at fornøye sig over at see
hvilke Grimacer de tvende Børn vilde giøre ad hinanden. Hun sad en
Dag og fordrev Tiden paa denne Maade, da Palamon kom uformo¬
dentligen hiem og gik lige ind i den Stue hvor de vare. Hvor stor
Koldsindighed hand end lod see imod sin Kone, saa havde hand dog
stedse udviist den største Kierlighed for hans Søn; og hand tog ham
nu op i sine Arme og kyssede ham, som hand pleyede at giøre. Her er
en anden tille, sagde Amasina smiilende, som ligeledes udkræver en deel
i eders Godhed, og med det samme viiste ham Belindas Barn. Hvad
Ret har det dertil, Madam spurte Palamon i samme lystige Tone.
Saasom det er mit, svarede hans Kone. Edets? raabte hand. Ja,
svarede hun, det er mit ved Udkaarelsen; og jeg maae ligeledes formaae
eder til at betragte det som eders. Min Føyelighed imod eder, sagde
hand, kand vel bringe mig meget vidt; men saasom jeg veed, at J giør
intet, uden J er i Stand til at give en Aarsag, saa vilde jeg gierne
høre hvad der bevæger eder til saadan en usædvanlig Begiæring.
Et af Børnene begyndte at græde; hvorfor Amasina befalede Am¬
merne at tage dem ind i det andet Kammer; og da hun fandt Palamon
i en overmaade god Luune, saa blev hun ved en uimodstaaelig Drift,
drevet til at tale til ham paa følgende Maade:
Det Barn J saae, sagde hun, med en meere alvorlig Tone end
tilforn, og som jeg virkeligen har taget under min Varetægt, har sin
Oprindelse af tvende Personer af Stand, men saasom det er avlet paa
en ulovlig Maade, saa har Forældrenes Omsorg for deres gode Navn
overvundet Naturen; og denne uskyldige Frugt af en ubetænksom Passion
fandt jeg forladt, som et ulyksaligt Udskud, enten til at omkomme, eller,
fald det skulde leve, til at leve alleeneste for at underkastes Elendighe¬
der, der ere meget verre end Døden. Denne Tanke var mig saa for¬
skrækkelig, at jeg besluttede at rive det ud af de Elendigheder, som det
truedes med, og at forsørge det, af min egen Pung, paa saadan en Maa¬
de, at det skulde ikke have Aarsag til at hade sit eget Liv.
