med Personer
ipage adskille
fra andre.
Denne Daarlighed ødelagde Mr. Loveritle, som havde arvet anseelige
Midler, hvoraf hand kunde drage 4000 Rdlr. aarlige Jndkomster; men
vilde altid søge Sælskab med Personer af høy Rang, og som havde 60
eller 80000 Rdlr. om Aaret. Hand blev altid høfligen modtaget, thi hvad
for kostbare Forlystelser mand end foreslog, saa var hand stedse villig til
at tage deel deri, og betalte ligesaa meget som nogen anden, alleenestetfor
at blive berettiget til deres Sælskab. Derved kom hand i Bekiendskab
med de fornemste Personer i Riget, hvilke, omendskiønt de vedste at hand
vilde forøde alle sine Midler med dem, saa bekymrede de sig dog ikke mee¬
re om ham, end at de tænkte hand var en taabelig Karl, og lode ham
gaae sin egen Gang. Inden faa Aar lod hand først fælde sine Træer,
dernæst pandtsætte, og omsider selge sit Gods. Mr. Lovetitle blev endnu
ved at søge det samme Sælskab, med det som hand havde til overs, lige¬
som hans Gods var gandske frit; men da dette overblevne begyndte at bli¬
ve gandske ringe, aabenbarede hand sin Tilstand for sine Høye og for¬
troelige Venner, haabende, ved deres Hielp, at nyde en skikkelig Tieneste
at leve af. Men hand blev paa een og den samme Maade imodtaget af
dem alle; Hans Vanlykke giorde dem meget ondt; men det stod ikke i
deres Magt at hielpe ham; de forundrede sig over, hvorledes det var
mueligt, at hand kunde være saa uforsigtig i hans Opførsel, da hand selv
best maatte kiende hvorledes hans Sager stode. Kort sagt, alt hvad
hand kunde nyde af hans mægtige Venner, var dette, at een dem, for
200 Ducater, som skulde gives en vis Mand, forskaffede ham en
Lieutnants Plads i et ny=oprettet Regiment, som skulde sendes til Vest¬
Indien; hvor hand drog hen, næsten med det Haab at blive slaaet for
Panden, for hans forrige Daarlighed.
Jeg negter ikke, at naar saadant Bekiendskab med Personer af
høyere Rang er grundet paa Frihed, Fornuft og gode Sæder, da
finder mand ofte store Fordeele af at omgaaes med dem; men naar saa¬
dant Bekiendskab er alleneste en Slavisk Underdanighed, og en For¬
etning i Laster og Daarligheder, i stedet for Ædelmodighed og
