Venskab, da fortiener det bil
emeen¬
ligen bliver en Følge deraf.
Der ere kun tvende Maader paa hvilke mand kand udrette noget
hos Store Folk, og disse bestaae deri, at J kand giøre eder selv enten
betydelig eller behagelig; den første Sag lader sig ikke giøre, med min¬
dre J kand finde en Maade at leve dem foruden, eller at skiule at J
trænger til dem; den sidste bestaaer alleneste deri, at mand retter sig
efter deres Smag og Forlystelser. Denne er af alle Handteringer i Ver¬
den den meest slaviske, med mindre det skulde hænde sig at det var eders
egen naturlige Tilbøyelighed. Thi at være behagelig for en anden,
allerhelst om hand er eders Overmand, det er ikke at være begavet med
saadanne Egenskaber og Fuldkommenheder, som skulde giøre eder beha¬
gelig i eder selv, men saadanne, som giøre eder behagelig i henseende til
ham. De Regler, hvorefter J maae rette eders Opførsel, skal bestaae
deri, at J efterfølger ham i hans Feyl, eller bifalder, om ikke gaaer
ham til haande i hans Laster.
Naar det kommer saa vidt, at et Menneske beqvemmer sig til at
leve i saadan en unaturlig Stand, da beroer det paa hans Patron at
giøre en Ende derpaa naar ham behager. Mand bebryder ham hans
Skyld og Føyelighed, omendskiønt den Mand, der bebreyder og forja¬
ger ham for disse Laster, var ikke alleeneste selv deelagtig deri, men og
forførte ham dertil. Saaledes har da Clienten (ligesom et ungt Fruen¬
timmer, der har opgivet den Uskyldighed, som giorde hende behagelig) ikke
alleneste tabt sin Tiid, men og den Dyd, der kunde giøre ham mægtig
til at viise sin Fortrydelse over den Uret, som vederfares ham.
Men dette er endnu det allerartigste, at naar en capricieux Karl
har spildt en tredie deel af sin Leve Tiid paa at opvarte de Store, uden
at have haft nogen Nytte deraf, saa tages det forunderligen ilde op,
at hand bliver borte, og beslutter at anvende den øvrige Tiid for sig
selv.
Mand burde ikke tale meget om de Store, thi det er næsten altid
Flatterie at tale vel om dem; det er farligt at tale ilde om dem, naar
de leve, og det er nedrigt, naar de ere døde.
