er en skinnende
Bierg, som rækker op til Skyerne, og paa hvis
Klarhed, som jeg dog ikke kand stadigen see paa. J denne Dal,
sagde hand, trænge Dydens Discipler sig frem; men Lasternes Til¬
hængere vandre paa Sletten. Dydens Fodstie er meget ujævn; Fo¬
den bliver undertiden saaret af Torne, og undertiden stødt imod Stee¬
ne; men Himmelen over den er altid klar; de vandrende blive forfri¬
skede ved Helbreds kølende Vinde, og styrkede ved Glædes og Munter¬
heds Straaler. Den slette Mark er prydet med Blomster, som fornøye
Sandserne med en fød Lugt og Deylighed; men Deyligheden er for¬
gængelig og Lugten skadelig. Grunden er blød og jævn, og Fodstierne
ere saa adskillige, at Græsset er ingenstæds trædt bort; men oven over er
en bestandig tyk og mørk Luft; mand seer ikke Solen, mand føler ingen
sagte Vind; Luften staaer stille, og pestilentsiske Dunster udbreede Dorsk¬
hed, Mathed og Angest over de vandrende. Ved Foden af Bierget ere
Fredens Løv=Hytter, og paa Toppen er Ærens Tempel.
Men alle Dydens Discipler stiige ikke op ad Bierget; endskiønt
dens Fødstie gaaer videre end til Løv=Hytterne; og det sidste Skifte¬
Sted er ved Opgangen af det steile Bierg; at klyve der op er et fri¬
villigt Arbeyde for dem, som ere friske, stærke og dristige; og det regnes
ikke de bange og trætte til Last at de slaae sig til Hvile og lade det blive.
Jmidlertid have dog Templets Porte ikke altid været aabnede for dem
som have overvundet Veyens Vanskeligheder; ey heller ere de altid blev¬
ne tillukte for dem, som aldrig have sat en Fod op paa Biergets Vey.
Paa den anden Side af Bierget er Opgangen Trappe=liig og læt; og
ved Skæbnens Beskikkelse har Indgangen til Ærens Tempel altid væ¬
ret bevaret af Mening. Mening burde vel have handlet efter
Sandheds Raadførsel, men den blev snart forført og fordervet ved
Prejudice og Vanen; den indlod mange, som, uden Møye, stigede
op ad Bierget fra Sletten af; og forskød mange, som havde slæbt sig
op ad den steile Side paa Dydens Fodstie; Jmidlertid fodrede disse dog
ikke med Skriig og Bulder at blive antagne, men enten bare deres
Fortrydelse stiltiende hos sig selv, eller og glædede sig med en æragtig
Stolthed i Overbeviisning om deres egen Værdighed; og vendte sig fra
Mee¬
