ke sig til deraf, end af Legemets eller Sindets
hvorved
mand skinner meest i Verdens Øyne.
Saasom Dyden er den fornuftigste og retteste Oprindelse til Ære,
saa finde vi almindeligen i de Gamle Ære=Titeler anført den særde¬
les Dyd, hvorved Menneskene burde fortiene den Rang og Høyhed,
som de havde iblant andre. Saaledes tillegges Paverne Hellighed,
Kongerne Majestæt, Fyrster og andre Høye Herrer Naade, Excel¬
lence eller Ypperlighed; Den Geistlige Stand=Ærværdighed,
Krigs-Standen Tapperhed og Mandhaftighed, Øvrigheds og Em¬
beds=Mænd Viisdom, Retfærdighed og Ærlighed.
Hos dem, som have været de første Stamme=Fædre til store Fa¬
milier, vare disse Ære=Navne gemeenligen overeensstemmende med Per¬
sonens Dyder; men i deres Efterkommere, som tilegne sig samme Tite¬
ler, ere disse alt for ofte heller Beviis paa deres Herkomst end paa de¬
res Fortienester. Stemplet og Navnet blive de samme, men den ind¬
vortes Værdi er meget ofte tabt.
Det er aabenbart, at Ære og Vanære ere ikke her i Verden
tilbørligen uddeelte; dette beviiser, at der maae komme en Dag, da
denne U orden vil bringes i Rigtighed. Sande Fortienester blive her
forsømte og ikke agtede, Dyden undertrykkes, Lasterne triumphere. Ef¬
ter Døden vil enhver nyde den Rang, som hand ved sine Dyder og
Sinds Egenskaber har gjordt sig værdig til.
Mig synes vi burde være saa ærgierrige og tragte efter at vi kunde
i den tilkommende Verden, om ikke stige høyere, dog i det mindste ikke
blive fornedrede under dem, som vi have været ophøyede over i denne.
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2 s.
