foregav hand, at hand for denne Aarsags skyld havde pludseligen afbrudt
sin Opvartning, og ønskte sig selv til Lykke at hand var sluppet.
Det hændte sig for en sex Uger siden, at Ventosus, da hand gik og
spatseerte i Mallie=Banen med en ung Officeer af høy Stand, mødte
Amalia i Sælskab med endeel Fruentimmer og en Mands=Person;
hand fandt for got at bukke sig for Amalia med en stolt Ærbødighed,
som lignede meget en spottelig Forhaanelse; Amalia gav ikke Agt paa
denne Compliment, endskiønt hun saae ham lige i Ansigtet; Ventosus
blev baade fortrydelig og skamfuld derover, at hun med saadan en ro¬
lig Foragt ansaae det, hvormed hand havde ventet at opirre og harme
hende; hand blev selv stukket med Brodden af hans egen Ondskab, og
hans Bryst opsvolmede af Forbittrelse, som hand kunde ikke bryde ud
med. I denne Sinds Forstyrrelse vendte hand hastigen om igien, og
besluttede, af hvadsomhelst Aarsaa, at følge hende. Da hand havde
gaaet henved halvtredsinds tyve Skrit, saae hand Eugemo kommende
imod dem, hvilken, saasnart band blev Umalia vaer, vendte sig hen i en
anden Gang. Dette saae Ventosus, hvis Foragt og Vrede havde nu
fundet en anden Person, som de, uden at overtræde Ærens Love, kun¬
de yttre sig imod. Hand lod sin Companion vide hvad hand havde i
Sinde, og fulgte hastigen eftet Eugenio. Da de havde naaet ham,
begyndte de at skogger=lee og gik saa tæt og stærkt forbi ham, at hand
neppe kunde blive i sin Vey; imidlertid bleve de dog ikke ved at gaae,
men stode pludseligen stille, vendte tilbage ligesom for at giøre Undskyl¬
ding for denne Hændelse, og lode ligesom de faldt i stor Forundring
over at see mod hvem den var skeedt. Ventosus bukkede meget dybt,
og med en overmaade spodsk Ceremonie bad ham om Forladelse, sigende
ham tillige, at der var et Fruentimmer i den næste Gang, som vilde
være meget glad over hans Sælskab. Til denne trodsige Opførsel sva¬
rede Eugenio, , at hand vilde ikke gierne formode, at mand havde i
Sinde at forhaane ham; og at, om det Fruentimmer, som hand
meente, var et Fruentimmer af Ære, da burde mand altid tale om
hende med Re bect.  Ventosus svarede:  at om det Fruentini¬
mer, som hand meente, var et Fruentimmer af Ære, det vilde hand
ikke
