Eugenio kom samme Dag til London igien, men silde om Aftenen.
Tieneren, som lukte ham op, fortallte ham med Taare i Øynene, at
hans Fader var gaaet til Sengs meget ilde tilpas, og havde befalet, at
hand maatte ikke meere komme der i Huuset. Hand stod i nogle Øye¬
blik ubevægelig; gik derpaa bort uden at svare noget Ord, og kom lige¬
hen til mig; Hans Øyesyyn var vildt, hans Ansigt bleegt, og hans
Øyne svømmede i Taare, saa snart hand saae mig, slengte hand sig i
en Stoel, hand rakte mig en Copie af hans Svar paa den Udfodring,
som Ventosus havde sendt ham, og, førend jeg kunde spørge ham, for¬
tallte hand mig alt hvad der var skeedt.
Efter at jeg havde meddeelt ham all den Trøst jeg kunde, overtal¬
te jeg ham med stor Besværlighed til at gaae i Seng. Jeg sad oppe
den øvrige Deel af Natten, og pønsede paa adskillige Argumenter, hvor¬
med jeg vilde overbeviise Orgilio, at hans Søn havde lagt ny Vær¬
dighed til hans Carakter. Om Morgenen gik jeg hen til hans Huus,
og efter megen Begiæring fik Tilladelse at komme ind i hans Kammer.
Jeg fandt ham i Sengen, hvor hand havde lagt vaagen den heele Nat,
og det var læt at see at hans Sind var i stort Oprør. Jeg haabede
at denne Forvirring var foraarsaget ved en Striid af hans Faderlige
Kierlighed; men i det Øyeblik jeg nævnte hans Søn, faldt hand i saa¬
dan en ubeskrivelig Raserie og Jver, der giorde ham gandske maalløs;
og jeg kom tilbage, overbeviist at en Engels Veltalenhed angaaende
den samme Materie vilde været uden Virkning. Jeg fortallte dog ikke
Eugenio disse forskrækkende Omstændigheder; jeg sagde alleeneste, at
det vilde være tienligt at tøve i nogle faa Dage, førend mand talte vi¬
dere til ham derom; ikke alleeneste fordi hans Faders Vrede maatte
mueligen sætte sig, men og fordi hand nu var upasselig.
Da Eugenio hørte at hans Fader var syg, skiftede hand Farve
og brast i Graad. Hand gik hver Aften hen og pikkede sagteligen paa
Tienerens Vindue og spurte hvorledes det var med ham; og da hand hør¬
te at hans Feber var bleven farlig, bad hand mig indstændigen at jeg dog
engang endnu vilde gaae hen og bede for ham, at det i det mindste
maatte tillades ham at see hans Fader, om hand end ikke maatte haa¬
be at blive tilgivet. Jeg gik, men da Orgilio hørte mit Navn, faldt
